Caroline Fleming og Nicklas Bendtner havde fra 2009 til 2010 det, man vist roligt kan kalde et tumultarisk forhold.

Men nu fortæller Fleming, at hun i dag har en god relation til Nicklas Bendtners ekskæreste.

Nemlig influenceren Philine Roepstorff.

Det står klart i først afsnit af Caroline Flemings nye tv-program 'Caroline og Dr. Kølle'.

Nicklas Bendtner og Philine Roepstorff lavede i deres tid som par et tv-program sammen med titlen 'Bendtner og Philine'.
Nicklas Bendtner og Philine Roepstorff lavede i deres tid som par et tv-program sammen med titlen 'Bendtner og Philine'. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Programmet følger Caroline Fleming og hendes kæreste, plastikkirurgen Frederik Kølle, og parrets arbejde med at åbne en klinik i Charlottenlund, der udfører skønhedsbehandlinger og plastikoperationer.

I det nye program ser man således, hvordan Philine Roepstorff kommer til åbningen af klinikken, og Caroline Fleming fortæller, at de to har bevaret et forhold, siden Philine og Nicklas Bendtner gik fra hinanden i 2021.

Det skyldes især, at Caroline Fleming oplevede, hvordan Philine Roepstorff var sød ved hendes og Bendtners søn Nicholas, mens hun dannede par med den kendte fodboldspiller.

»Jeg lærte Philine at kende, da hun var sammen med Nicos far. Hun har altid været rigtig dejlig over for Nico,« siger Caroline Fleming i programmet.

Over for B.T. uddyber Caroline Fleming:

»Jeg er sådan en all inclusive, all embracive. Bring it on, jeg har masser plads til at åbne armene for alle, der er søde.« 

»Specielt overfor mine børn,« siger Caroline Fleming.

Caroline Fleming og Nicklas Bendtner dannede par fra 2009-2011. I 2010 før parrets brud fødte Caroline Fleming parrets fælles søn Nicholas.