Der er mange nye begyndelser for Caroline Fleming i starten af år 2026.

Hun er flyttet til Dubai, og nu har hun også startet endnu et nyt forretningseventyr.

Caroline Fleming har nemlig kastet sig ind i tøjbranchen.

Nærmere bestemt har den tidligere baronesse skabt en kollektion af cashmeresæt, som skal være muligt at købe for de fleste.

Det skriver Caroline Fleming selv på instagram, hvor hun uddyber, at det har været en drøm i årevis at skabe netop sådan en kollektion.

'I rigtig mange år har jeg faktisk drømt om at kunne skabe et delikat og luksuriøst univers, som de fleste kan være med på. En samling af de dejlige ting jeg mener alle har brug for at have i deres klædeskab,' skriver hun.

I opslaget poserer hun selv i et cashmeresæt sammen med sin tætte veninde Cecilie Ingdal, der også er chefredaktør på modemagasinet Elle.

Sidste år var Caroline Fleming og hendes kæreste Frederik Kølle aktuel i Viaplay-serien 'Caroline og Dr. Kølle', hvor man blandt andet fulgte parrets arbejde med at starte den plastikkirugiske klinik 'Caolin' i Charlottenlund.

Nu er Fleming imidlertid rejst til Dubai, mens Frederik Kølle selv driver klinikken.

Planen er dog, at klinikken også skal bruges til at sælge Caroline Flemings nye cashmerekollektion, oplyser hun.