Carla Mickelborg afslører: Derfor fandt hun sammen med ekskæresten igen
Parret, der siden er flyttet sammen, nåede også at tilbringe tid hver for sig.

Parret, der siden er flyttet sammen, nåede også at tilbringe tid hver for sig.

Sidste år fandt Carla Mickelborg sammen med sin eks-kæreste Carl Tellerup igen.
De to var ellers brudt med hinanden, men siden er kærligheden atter begyndt at blomstre mellem den 37-årige TV-vært og influencer og hendes 27-årige partner.
Og nu fortæller hun, hvorfor de to valgte at finde sammen igen efter bruddet.
Det gør hun til HER&NU.
»Vi fandt simpelthen ud af, at vi slet ikke duer til at være fra hinanden. Det var det hele, vi savnede og ikke kunne undvære ved hinanden,« siger Carla Mickelborg til mediet.
Efter deres genforening er parret også flyttet sammen i et fælles hjem.
Sammensmeltningen af deres to boliger har Carla Mickelborg også tidligere sat ord på over for B.T.
»Jeg har bare glædet mig til det, for at være helt ærlig. Det har været en god oplevelse,« lød det dengang fra tv-personligheden.
Carla Mickelborg har tidligere været aktuel med programmet 'Carla bygger rede' på Viaplay, der fulgte hende efter bruddet med hendes kæreste Carl.