Mens mange danskere har kunnet storsmile over grønne tal og penge retur fra Skat, er situationen anderledes for kokken og kogebogsforfatteren Camilla Plum.
Hun skylder nemlig 100.542 kroner, hvorfor Skat har taget et udlæg af hendes hjem i Helsinge.
Det fremgår af Tinglysningen, skriver Se og Hør.
Udlægget betyder konkret, at staten har sikret en del af hendes ejendom, så der er garanti for, at gælden bliver betalt. I sidste ende kan staten vælge at sælge på tvangsauktion, hvis gælden ikke bliver betalt.
Mediet har været i kontakt med Camilla Plum, der alligevel maner til ro.
»Det er almindelig procedure. Jeg har som så mange andre lavet en afbetalingsordning med Skat, og alt er i fin orden,« lyder det i en mail.
Videre uddyber hun, at gælden skyldes, at julesalget har været mindre sidste år.
Camilla Plum har gennem tiden trukket mange overskrifter vedrørende sure smileys fra Fødevarestyrelsen samt en politianmeldelse.
Det kan du læse mere om HER.

