For tredje gang er Niels Christian Meyer – bedre kendt som Bubber – blevet opereret for hudkræft.

Det fortæller han fredag til Se og Hør, der møder ham til premieren på 'West Side Story'.

»Jeg havde en klump inde i læben. Jeg har haft det før, jeg går og døjer med det pis. Det er hudcancer.«

»Det har været der i flere år, så no big deal, så længe de har tjek på det og holder det nede,« lyder det fra tv-kendissen, der dukkede op med et plaster på læben.

Han fortæller videre, at han blev opereret tirsdag, og at det »gør ondt af helvedes til«.

60-årige Bubber lader dog til at være ved godt mod, og det er da heller ikke første han har været under kniven.

Tre gange tidligere er han blevet opereret i både læbe og øre, skriver Se og Hør.