Så sent som i september kunne Troels Mylenberg viderebringe den bekymrende nyhed.
Han havde fået konstateret kræft sin tyktarm, og sygdommen havde spredt sig til både leveren, maven og baghulen.
Men selvom det blot er halvanden måned siden, den 55-årige nyhedsvært på TV 2 Nyhederne fortalte om sygdommen på sin LinkedIn, så er han allerede tilbage i fuld vigør på skærmen.
Det skriver Billed-Bladet, der mandag aften kunne konstatere, at Mylenberg var vært på nyhedsudsendelsen, inden 'Go'Aften Danmark' gik i gang.
Her skulle Natasja Crone ifølge mediet have udtrykt sin glæde over, at hendes erfarne kollega var tilbage i stolen på nyhedsudsendelsen.
Mylenberg fortalte tilbage i september i LinkedIn-opslaget, at han troede »det var slut,« da han fik diagnosen.
Men efter tre måneders kemoterapi blev han opereret og var i sin tid stille og roligt på vej til hægterne igen.
Og nu ligner det altså, at Troels Mylenberg, der har været været vært på TV 2s store nyhedsudsendelser siden 2021, igen er tilbage for at opdatere danskerne på kanalen.

