I slutningen af marts kunne Havana-kaptajnen, Emil Midé Erichsen, dele, at han og hustruen, Louise, var blevet forældre for tredje gang.
Men navnet har været ukendt – indtil nu.
For i forbindelse med 'Vild med dans', hvor Alfred, som er den yngste i søskendeflokken, deltager, møder Billed-Bladet familien, der er kendt fra 'Kurs mod fjerne kyster'.
Og her fortæller Emil Midé Erichsen, at sønnen har fået navnet Eik.
Der er dog ikke nogen særlig betydning bag navnet, lyder det.
Emil Midé Erichsens far, tv-værten Mikkel Beha Erichsen, er svært begejstret for familiens yngste medlem.
»Helt objektivt set, så er han jo den lækreste baby, måske nogensinde i verdenshistorien, sammen med sine brødre og sin fætter og kusine. Jeg har fem børnebørn, og de er helt uden for skalaen,« siger han til Billed-Bladet.
Louise og Emil Midé Erichsen er i forvejen forældre til sønnerne Hugo på seks og Rumle på tre år.
