Den nye forsanger i hitbandet Blæst har meget at glæde sig over.

Nu afslører forsanger Sarah Sophie Malmros, at hun og kæresten Carl-Emil Stampe er blevet gift.

Blæst-forsanger Sarah Sophie Malmros har blandt andet været med til at skrive EM-sangen for kvindernes hold til fodbold-EM i sin tid som ny forsanger i bandet. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det gør hun i et opslag på Instagram, hvor hun deler en række billeder fra den store dag under den simple titel 'JA' med en ring- og flere hjerteemojis.

Billederne, som du kan se nederst i artiklen, afslører også, at brylluppet stod forrige fredag den 18. september.

Blæst-forsangeren og hendes nyslåede pladeselskabsægtemand samarbejder blandt andet på hendes soloprojekt SASO.

Sarah Sophie Malmros overtog mikrofonen i Blæst sidste år, efter den oprindelige forsanger Fernanda Rosa trak sig fra bandet forrige år grundet for højt arbejdspres. Læs mere om det HER.