Den folkekære musiker, Birthe Kjær, har gennem sit 76-år lange liv haft tre mænd, som hun har følt sig særligt knyttet til. Som har sat sig i hendes hjerte.
Nu åbner hun op om, hvorfor hun faldt for netop de tre.
I dag maler hun ikke byen rød sammen med en kæreste, men lever alene og har en masse venner, der har fulgt hende gennem det meste af livet. Det fortæller Birthe Kjær i et interview med ugebladet Hendes Verden.
Listen tæller Helmer Olesen, der i mange år var sangerindens kapelmester. Dernæst er der tale om Knud Thorbjørnsen, som var koncertarrangør, og til sidst forretningsmanden Fritz Schur som hun havde et forhold til i omkring to og et halvt år.
Mændene havde de kvaliteter, som hun søger i en kæreste:
»Når jeg falder for en mand, skal der først og fremmest være humor. Og så skal der være klogskab. Jeg har været heldig med de tre mænds støtte og gode råd på forskellige områder,« siger dansktop-dronningen til mediet.
I dag savner hun ikke at være i et forhold, for hun har efter eget udsagn nået den alder, »hvor man ikke orker det.«
Men døren står altid på klem, hvis hjertet skulle begyndte at hamre for en ny mand.