Bilkonge sælger enorm villa: Kan score kassen
Erhvervsmand og bilkonge Ivan Nadelmann kan tjene kassen, hvis salget gennemføres.

Erhvervsmand og bilkonge Ivan Nadelmann kan tjene kassen, hvis salget gennemføres.

110.000.000 kroner.
Så meget lyder prisskiltet på erhvervsmanden og bilkongen Ivan Nadelmanns villa i Gentofte, som nu er sat til salg.

Det skriver Boliga.
Bilkongen købte ejendommen på Gamlehave Allé tilbage i 2006 for 23.441.651 kroner.
Det vil altså give ham en svimlende gevinst på 86,6 millioner kroner – før udgifter til mægler, skat og eventuelle forbedringer, hvis salget gennemføres.
Husets næste ejer får en enorm 1200 kvm villa med 19 værelser, fire badeværelser, syv toiletter samt egen tennisbane og pool.
Ivan Nadelmann er ejer af Skovshoved Hotel og er desuden CEO i Biludan Gruppen A/S.