For nylig fortalte Janni Ree en anekdote om, hvordan hun sidste sommer festede med kong Frederik.

'Vild med dans'-danser Camilla Dalsgaard var med, og bekræfter historien – men nedtoner også anekdoten med et grin.

Det skete i den berømte og berygtede 'Uge 29' i Skagen.

Janni Ree fortalte for nylig, hvordan hun og veninden Camilla Dalsgaard en aften var taget på det kendte 'gå-i-byen'-sted 'Hyttefadet', og her fik de pludselig royalt selskab i form af kong Frederik.

»Camilla og jeg endte med at stå og feste med ham. Bare os tre. Det var sindssyg hyggeligt. Han var ikke fuld, men han var glad og frisk. Meget frisk faktisk. Han er en festlig fyr,« fortalte hun.

Da B.T. møder Camilla Dalsgaard til et pressemøde forud efterårets udgave af 'Vild med dans', griner hun af sin venindes historie.

»Vi var jo ikke i byen med ham. Vi var ude – og min lillesøster og hendes kæreste var også med – så det var ren og skær tilfældigt, at de (Kong Frederik og hans selskab, red.) stod der inde på samme sted.«

Hun tilføjer med et smil:

Kong Frederik X og dronning Mary deltager i reception hos Frankrigs præsident Emmanuel Macron og Brigitte Macron i Palais de l'Elysées i Paris fredag den 26. juli 2024. Kongeparret besøger Paris i forbindelse med OL 2024.
Kong Frederik X og dronning Mary deltager i reception hos Frankrigs præsident Emmanuel Macron og Brigitte Macron i Palais de l'Elysées i Paris fredag den 26. juli 2024. Kongeparret besøger Paris i forbindelse med OL 2024. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

»Jeg kan godt høre, at det lyder bedre, at det bare var os tre, haha. Men det var en sjov oplevelse. Det er sjældent, man går i byen og møder en royal.«

Derudover har Camilla Dalsgaard faktisk en lille relation til kongeparret.

Hendes datter Andrea spiller nemlig teater med kong Frederik og dronning Marys datter, prinsesse Josephine, i børne- og ungdomsteatret, Eventyrteatret, i København.

»De (Kongeparret, red.) var blandt andet inde og se deres datter spille med sidste år inde i Glassalen (i Tivoli, red.). Der kom Andrea helt stolt hjem og fortalte, at hun både havde mødt Frederik og Mary',« fortæller Camilla Dalsgaard.

Camilla Dalsgaard danser i årets udgave af 'Vild med dans' med reality-stjernen Philip May.

'Vild med dans' skydes i gang den 20. september.

Kender du B.T.s royale podcast? Hvis ikke finder du det seneste afsnit af 'Kongehuset bag kulissen' herunder:

Kongehuset bag kulissen

Dagens episode er sponseret af Hello Fresh - lækre måltider leveret til døren. Gå ind på HelloFresh.dk/kongehuset og brug koden KONGEHUSET. Den giver op til 1.199 kr. rabat på de fem første måltidskasser samt fri fragt på din første måltidskasse. Et bizart nazitestamente, en overraskende barnedåb og flere kendte og kongelige gæster  Midt under den norske prinsesse Märtha-Louises bryllupsfestligheder, overraskede det danske kongehus ved at sende et billede ud fra en barnedåb i Berleburg.  Det var prinsesse Benediktes søn og kong Frederiks fætter, prins Gustav, der efter 20 års kamp for kærligheden mod et bizart nazi-testamente havde fået døbt sin datter.  Men hvem var egentlig med? hvorfor var barnedåben så vigtig? Og hvad stod der i testamentet?  Det ser vi på nærmere på i denne episode, hvor vi sætter fokus på den kongelige familie fra Berleburg, prins Gustavs kamp for kærligheden - og de tætte bånd, som familien har til det danske kongepar.  Vært: Silla Bakalus, B.T.s kongehusreporter   Gæst: Trine Larsen, tidligere kongehusreporter på Billed-Bladet Programansvarlig:Laura Hellensberg Abildgaard Vil du have flere royale nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet ‘Kongehuset bag kulissen’ fra Silla Bakalus, så får du hver uge de vigtigste royale nyheder.