Barbara Moleko i karriereskift: Færdig som popsanger
Hitmageren 'siger op som popsanger', lyder det.

Hitmageren 'siger op som popsanger', lyder det.

Den danske musiker Barbara Moleko 'siger op som popsanger'.
Det meddeler hun i et opslag på Instagram i forbindelse med sin 40 års fødselsdag.
'Det min fødselsdag og jeg siger op som PopSanger,' skriver den nu forhenværende popsanger i opslaget.
Hun forklarer dog videre, at hun vil gennemfører nogle allerede planlagte shows til jul, men derfra skal 'dum for dig'-sangeren 'ud og finde ud af, hvad livet ellers har at byde på'.
Barbara Moleko oplyser, at hendes beslutning kommer som et 'opgør med musikbranchen' samt med 'alle de kriser, jeg har haft,' skriver hun.
Hun vil fremover være 'multikunstner'.
Det lyder dog ikke til, at Barbara Moleko er endegyldigt færdig med musikken.
'Der skal nok komme musik og koncerter igen… når jeg kan og har lyst. Men lige nu skal jeg ud og samle alt den inspiration til at have lyst til at glædes over selv hamsterhjuls-livets små glimt af skønhed,' skriver hun videre i opslaget.