Der er blevet spekuleret meget i Boris Hiort og Astrid Olsens forhold.

Men nu står 'Bachelorette'-deltageren og YouTuberen frem som kærester i 24syv-podcasten '112 for knuste hjerter' - og her fortæller de, hvordan deres kærlighedshistorie faktisk startede med knuste hjerter.

»Jeg er kærester med Astrid Olsen,« røber Boris Hiort i podcasten.

Men senere kigger selvsamme Astrid Olsen også forbi studiet.

Hun har før i sin egen podcast 'Like os' beskrevet, hvordan hende og 'Bachelorette'-deltageren 'bare bollede'.

Men nu fortæller hun i '112 for knuste hjerter', at parret først blev eksklusive, men siden var tæt på ikke at nå videre til den kærestetitel, de nu har sat på forholdet.

For det viste sig, at Boris Hiort havde været hende utro.

»Jeg var vred. Jeg syntes, det var fucking åndssvagt, dumt og nederen. Og jeg gik jo faktisk fra Boris den nat med tanken om, at vi var færdige,« siger Astrid Olsen.

Astrid Olsen og Boris Hiort står nu frem som kærester - men forinden var forholdet tæt på at gå i stykker. Foto: PR.
Astrid Olsen og Boris Hiort står nu frem som kærester - men forinden var forholdet tæt på at gå i stykker. Foto: PR.
Vis mere

Hun forklarer, at hun fandt ud af Boris Hiorts utroskab, da hun modtog en besked fra en fremmed.

Her blev hun oplyst, at Boris Hiort var set gå hjem sammen med en anden kvinde.

Da Astrid Olsen så spurgte sin 'Bachelorette'-flamme ind til hændelsen, hun ellers først havde forkastet som tomme rygter, valgte Boris at krybe til korset.

Han havde dog ikke haft sex med kvinden, som var en gammel flirt, men kun kysset med hende i byen, forklarer han i '112 for knuste hjerter'.

»Jeg var så bange for at miste hende. Jeg havde det så elendigt,« fortæller Boris Hiort om sin udkårne.

Så galt gik det heldigvis ikke, for siden fandt parret melodien igen, og i dag er Boris Hiort og Astrid Olsen officielt kærester.

De planlægger også så småt en fremtid med hus og have sammen, forklarer de i podcasten.