En helt almindelig dag på jobbet tog en dramatisk og smertefuld drejning for Stephanie Groth, som mange kender fra tredje sæson af datingprogrammet 'Bachelor'.

Ulykken skete i et ubevogtet øjeblik, da hun ville åbne et køleskab på sit job som saunagus-facilitator. 

Hun opdagede ikke, at der ovenpå skabet stod en tung bøtte med 10 kilo elektrolytter, som ikke var placeret sikkert.

»Så i det jeg åbner lågen, falder den direkte ned i hoved på mig og derefter ned på min fod,« forklarer hun til. HER&NU.

Slaget var så voldsomt, at Stephanie mærkede et højlydt knæk i nakken, og hun blev hurtigt kørt til akutafdelingen på Bispebjerg Hospital. 

Her var lægernes dom en alvorlig hjernerystelse og et piskesmæld.

Uheldet betyder, at Stephanie nu er tvunget til absolut ro.

Hun beskriver selv til mediet, at tilstanden er som at være i en følelse af »konstante andendagstømmermænd«.

Stephanie Groth blev landskendt, da hun kæmpede om bacheloren Christian Ulrik Hansens hjerte på Kreta. 

Hun stod i den store finale som en af de sidste to kvinder, men endte med at gå tomhændet hjem, da bacheloren valgte ikke at give sin sidste rose til nogen af deltagerne.