Influenceren og youtuberen Astrid Olsen har ikke førhen holdt sig tilbage, når det gælder om at dele ud af sit kærlighedsliv.

Og denne gang er ingen undtagelse. Nu er der nemlig kærlighedsnyt.

Mandag løftede Astrid Olsen nemlig sløret for hendes nye kæreste i et Instagram-opslag.

Og dog.

For nyheden er godt gemt væk i et opslag, hvor hun med en række billeder gennemgår året 2025.

Man skal igennem flere billeder, før første hint kommer ved et billede for oktober med ordene:

»I oktober blev jeg forelsket.«

På billedet ses en hånd med tre kastanjer.

Ved et af de efterfølgende billeder hedder teksten:

»Og en tur til Paris med min forelskelse (og kæreste).«

På billedet her ses en person på en rulletrappe med ryggen til og en kuffert i hånden. Med en hætte op over hovedet og kasket kan ansigtet på den person, der må være den udkårne, ikke ses.

Astrid Olsen har både været med i DR-serien 'Astrid: Den sidste single' og senere som vært på DR-podcasten 'Elskovspony', hvor lytterne fulgte med i hendes kærlighedsliv på godt og ondt.

Tidligere har hun blandt andet indledt et forhold til den nonbinære Esther, ligesom hun også har været i et forhold med Boris Hiort fra 'Bachelorette'.

Men hvem Astrid Olsens nye kærlighed er, ved vi ikke endnu.