Tilbage i maj satte Annette Heick og manden Jesper Vollmer deres enorme sommerhus i Allinge på Bornholm til salg.
Prisen var på svimlende 12.500.000 millioner kroner for den 300 kvadratmeter store sommerresidens.
Nu er sommerhuset endelig blevet solgt, skriver Bornholms Tidende.
Bag købet står Tandlægeforeningen, der vil tilbyde sine medlemmer at bruge ferieboligen.
Det fremgår, at Heick og Vollmer måtte give et afslag i prisen på 750.000 kroner.
Det betyder, at salgsprisen for sommerhuset, der var involveret i TV 2-programmet 'Nabostrid i første række', ender på 11.750.000 kroner.
Med salget står parret sandsynligvis tilbage med en klækkelig gevinst, da de kun gav 495.000 kroner for grunden i 2014, hvor de senere opførte den store feriebolig.

