Efter mere end 20 års ægteskab gik skuespiller Anne Grethe Bjarup Riis og manden Bo Riis fra hinanden i 2024.

Skuespilleren har siden da haft følehornene ude, men hun har endnu ikke fundet kærligheden på ny.

Det siger Bjarup Riis inden premieren på 'Another Brick in The Wall' i Royal Arena.

»Status er, at jeg er pivsingle. Foråret spirer, så jeg synes, jeg er begyndt at kigge op, så det er dejligt.«

Hun fortæller, at hun er klar, hvis den rigtige mulighed byder sig.

»Det mener jeg jo, at jeg efterhånden er ved at være,« siger hun.

Listen med specifikke krav til en kommende romance indeholder da også kun én ting: 

»Jeg tror, det er hjertet, det kommer an på,« siger Anne Grethe Bjarup Riis.

Livet siden skilsmissen har ikke nødvendigvis været en dans på roser for den 60-årige skuespiller og forfatter, der i øjeblikket arbejder på sin første bog i Egeskov-serien. 

I sidste måned fortalte hun, at hun havde fået konstateret hjerteproblemer og PTSD