Komiker Andreas Bo plejer gerne at blive set med hat - eller med den skaldede isse, han gemmer under.

Men til årets 'Vild med dans'-premiere kunne den 56-årige komiker pludselig fremvise en ny hårpragt på dansegulvet.

Og de nye mørke lokker blev da også nødt til at blive italesat efter dansen med partneren Camilla Dalsgaard.

»Jeg har fået min første hovedbundsmassage,« jokede Andreas Bo, før han krøb til korset.

Andreas Bo og Camilla Dalsgaard dansede cha cha cha til 'Come Dance With Me' af Michael Bublé til premieren på 'Vild med dans' 2023.
Andreas Bo og Camilla Dalsgaard dansede cha cha cha til 'Come Dance With Me' af Michael Bublé til premieren på 'Vild med dans' 2023. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Vis mere

Andreas Bo Pedersen og Camilla Dalsgaard til pressemøde fredagen forinden premieren på 'Vild med dans' 2023.
Andreas Bo Pedersen og Camilla Dalsgaard til pressemøde fredagen forinden premieren på 'Vild med dans' 2023. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Jeg er også blufærdig, så jeg ville gøre det fuldt ud,« forklarede komikeren, der så danseprogrammet som en ny rolle, han skulle udfylde.

»Camilla står jo ved siden af mig og ser stang lækker ud, så jeg ville også gerne leve mig ind i rollen, når vi skal danse. Det er jo synd for Camilla, hvis det skulle ligne, at hun havde taget sin morfar med,« jokede den 56-årige komiker om sin 32-årige dansepartner.

Han forklarede dog ikke, om der var tale om en toupé eller tilmed en mere permanent hårtransplantation.

Men i hvert fald var der fredag aften pludselig en samling mørke lokker på toppen af komikerens normalt skaldede isse - og de sad altså fast trods sved og sving.