I Ternet Ninja-universet føler jeg mig mest hjemme i …

»Onkel Stewart. Det der med, at han bare er nok i sig selv og holder sin egen fest, det kan jeg ret godt lide.«

LÆS OGSÅ: Jan Gintberg: "Jeg kunne godt mærke, at jeg lige lavede en kalkule, da jeg fyldte 60"

Jeg gad godt have en ternet ninja i min rygsæk, når …

»Jeg snakker med journalister. Så kan han hakke mig i tungen, hver gang jeg skal til at sige et eller andet.«

»Det må altid være godt at have en ternet ninja i tasken. Sådan en, der ved, hvad man skal sige i de der situationer, hvor man ikke formår at give sig selv et los i røven. En personificering af den indre stemme, som man lidt for nemt får druknet.«

LÆS OGSÅ: Helene har været marketingchef for kæmpe virksomheder – men hun fandt sit drømmejob et helt andet sted

Nummer tre er …

»Et godt tidspunkt at vise, at du mener det alvorligt. To'eren er svær, men hvis den lykkes, skal tre'eren være helt sublim og helt sin egen, og i tilfældet 'Ternet Ninja' også den helt store forkromede afslutning.«

»Nu har vi brugt 10 år på det her univers, historien er fortalt og i mål. Men derfor kan man godt genbesøge universet, ligesom jeg ser 'Hobitten' hver jul.«

Det vigtigste at lære børn er …

»Modighed, ærlighed og at gøre det rigtige. Også selv om det ikke altid er det korrekte at gøre.«

»Jeg er stor tilhænger af gammeldags dyder. Og at tage sig sammen og gøre tingene ordentligt. Uden at man behøver at være perfektionistisk eller helt skinger på det.«

Og jeg prøver at give det videre...

»I vores familiefilmklub, hvor jeg deler alt det, jeg godt kan lide. Både det sjove og det barske og især det uhyggelige.«

»Jeg ser det også som mit ansvar at viderebringe informationer om, hvor et ordsprog kommer fra, og hvem Storm P. og Dirch Passer var, så de ikke bliver historieløse.«

Du skal slå igen …

»Når du eller dine venner er i fare.«

»Og det er ikke det samme som at blive provokeret. Hvis du kan sige undskyld, græde, flygte, nive eller snyde dig ud af det, så gør det.«

»Og er du, eller en søster eller en bror, trængt op ad en mur, så må du åbne for al helvedes ild og lade det regne med knytnæver, men gem kræfterne indtil da.«

Jeg holder fri …

»Juleaften. Men nødigt. Jeg kan bedre lide at lave noget. Lige nu går jeg rundt i Crocs på Frederiksberg og taler med dig og tænker, jeg skal ind og have en kæmpe shawarma.«

»Nogle gange kan jeg arbejde ude i solen og skrive nogle jokes. Andre gange sidder jeg i mit mørke anneks og laver musik. Ligesom en kunstmaler, der må male, når lyset er godt.«

Lyset er godt for mig, når …

»Jeg lige har ryddet op på mit kontor, og det hele er flot. Men det kan også være den eftermiddag i Japan, hvor det begynder at regne, og jeg går ind på en lille café og føler mig helt alene i verden, men også inspireret.«

»Man kan godt invitere til de øjeblikke. Lave noget god kaffe, sætte god musik på, gøre det hyggeligt og sørge for, at lyset er godt, og så kan man nogle gange være heldig, at øjeblikket indfinder sig.«

Jeg er taknemmelig over …

»Alle de dejlige ting, jeg har fået lov at lave. Men jeg er også nået til et punkt, hvor jeg godt gider at stå op og tænke, hvad skal jeg lave i dag? Hvor er lyset godt i dag?«

»Spontanitet og frihed er meget, meget vigtigt for mig. Men svært foreneligt med projekter, der har mange mennesker involveret og deadlines.«

Af alt det, jeg laver, kan jeg bedst lide...

»Standup. Men måske er det bare den trygge havn, jeg vender tilbage til«

»Jeg tror faktisk, at der, hvor jeg føler mig allermest i zen, det er, når jeg laver musik. Eller klipper min podcast. Det er der, tiden går mest i stå.«

Den største overraskelse i min karriere har været …

»At opdage standuppen. For jeg var i fuld gang med at skulle være musiker og rapper, og så meldte jeg mig til standup, fordi det lige var der.«

»Og den der omvæltning – at folk grinede af det, jeg lavede – fik livsændrende konsekvenser. Og det var en stor overraskelse.«

Jeg mangler …

»At lave en musical. Jeg har nogle gange tænkt, at det kunne være sjovt.«

»Vi har også snakket om at lave en julekalender igen, et teaterstykke eller skrive en selvbiografi.«

Jeg går og grubler over …

»Hvad jeg skal bruge resten af livet på. Jeg har ikke tænkt mig at stoppe med det, jeg laver.«

»Det er mere: Hvordan skal mine forventninger til mig selv være? Og hvornår er jeg egentlig god nok uden at behøve at slå knuder på mig selv?«

»Nu har jeg efterhånden så småt fået øje på mønstrene og indset, at de ikke ændrer sig af sig selv. Hvis jeg nogensinde skal lære at snakke japansk, så skal det nok være noget, jeg lægger en plan for i stedet for at gå og tjatte til det, som jeg har gjort i 20 år.«

Jeg elsker fester …

»Og 50 år skal også fejres. Ikke fordi jeg synes, det er specielt godt gået, men det er en anledning til at bringe mennesker sammen. Jeg fester for lidt.«

»I gamle dage var jeg god til at gøre ting festlige. Hvis det var sidste job på en turné, så lejede jeg en pølsevogn til de folk, der blev hængende bagefter. Til den første biografpremiere hyrede jeg fans til at købe en masse blandet slik og dele det ud til folk.«

»Mit overskud kan ikke spredes lige så voldsomt som i min ungdom, hvor jeg var meget mere spontan og meget mere involveret i eventyrlige begivenheder.«

»Også hvis andre sagde, skal vi ikke gøre det her? Jo, lad os prøve. Det er noget af det, jeg allerbedst kan lide i livet!«

I takt med, at ungerne bliver større …

»Bliver der mere tid til at tænke over, hvad jeg har lyst til.«

»De bliver ikke ved med at have brug for, at jeg leverer tryghed, tilstedeværelse og overvågning hele tiden, og det giver tid til at finde ud af, hvad jeg har lyst til, og så få resten af verden til at passe ind i det.«

»Det kunne godt blive omkvædet for de sidste 50 år, hvis man skulle være så heldig.«