Det kom som et chok, da Peter Lund Madsen døde på en cykeltur i august.

Nu deler hans bror, Anders Lund Madsen, en rørende historie om sin brors død.

Det gør han i Radio IIII-programmet 'Et kapitel for sig'.

Anders Lund Madsen var selv på Færøerne, da han fik opkaldet om sin storebrors død.

Men da han kom hjem til Danmark, besluttede han og familien sig for at tage ud til det sted, hvor Peter Lund Madsen faldt om med hjertestop.

»Jeg gravede en lille hindbærplante op fra dér, hvor han havde siddet, og så tænkte jeg, at den skulle jeg have med hjem, så den kunne give nogle gode hindbær,« fortæller Anders Lund Madsen i programmet.

Planten står nu i en potte derhjemme.

Anders Lund Madsen fortalte også i programmet, hvordan han stadig bliver overvældet af reaktioner på brorens død. Det kan du læse om HER.

Han har også tidligere fortalt, hvor meget han savner sin bror.