Anders Hemmingsen gifter sig med kæreste
Parret blev viet på rådhuset.

Parret blev viet på rådhuset.

Efter flere års parforhold har internetpersonligheden Anders Hemmingsen giftet sig med sin kæreste, Ninni Kjær.
Det annoncerer Kjær, en 36-årig sundhedsvejleder og influencer, i et opslag på Instagram søndag.
'I går sagde vi JA til hinanden i medgang og modgang', skriver hun under et billede af parret og deres barn.
De to blev viet på rådhuset lørdag og bagefter fejret af venner ved en lille reception.
Parret har kendt hinanden i fire år.
Hemmingsen er en velkendt Instagram-personlighed og blandt de danskere med flest følgere på det sociale medie, viste en opgørelse lavet af Woman i 2025.
I skrivende stund har han 1,3 millioner følgere på sin Instagram-profil, hvor han ofte deler sjove eller opløftende billeder og tekster.