Skuespiller Alex Høgh Andersen må tage et ekstra slæb på hjemmefronten.

Hans kæreste, skuespiller Johanne Milland, er nemlig sygemeldt og kæmper lige nu for at kunne vende tilbage på arbejde.

30-årige Johanne Milland er en af Danmarks største musicalstjerner.

For tiden skulle hun have spillet hovedrollen Belle i musicalopsætningen af 'Skønheden og udyret' i Tivoli i København, men for tiden er hun sygemeldt på grund af en knæoperation.

Den 23. september delte hun et billede fra hospitalet på Instagram, hvor hun skrev, at hun var blevet lynopereret i knæet, og derfor stod den nu på genoptræning, før hun eventuelt kan vende tilbage.

Onsdag aften er hendes kæreste, skuespiller Alex Høgh Andersen, til gallapremiere på den nye Mads Mikkelsen-film 'Den sidste viking'.

Alex Høgh til gallapremieren på Anders Thomas Jensens 'Den sidste viking' i Imperial i København onsdag den 8. oktober 2025.
Alex Høgh til gallapremieren på Anders Thomas Jensens 'Den sidste viking' i Imperial i København onsdag den 8. oktober 2025. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Her fortæller han, at Johanne Milland har det godt og stadig er i fuld gang med sin genoptræning.

'Skønheden af udyret' spiller til og med 2. november, og de håber, at hun kan nå at komme tilbage inden da.

»Hun gør alt, hvad hun kan. Hun træner som en sindssyg derhjemme for at komme op, men det er en knæoperation, og de har været inde og pille ved hende – så det kræver, at man tager det meget alvorligt – og det gør hun,« tilføjer Alex Høgh.

Adspurgt om han så må knokle ekstra meget derhjemme, svarer han:

Alex Høgh Andersen og Johanne Milland i forbindelse med årets Reumert i 2023.
Alex Høgh Andersen og Johanne Milland i forbindelse med årets Reumert i 2023. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

»Jeg går rigtig meget med hunden nu. Jeg er hundefar. Det kan også noget.«

Alex Høgh, der selv hitter i biografen med filmen 'Rejseholdet – det første mord', er for tiden i gang med optagelserne til en ny serieudgave af Dan Turèlls gamle 'Mord i mørket'-krimier.

»Vi har lige haft første optagedag. Det er med den kære legende Michael Falch, og det er virkelig spændende.«

Se Alex Høgh Andersen give en status på karrieren og sin kærestes sygemelding i videoen øverst.