Afslører sandheden om Shu-bi-dua-krig: 'Jeg tror ikke, han syntes, det var så fedt'

Vidste du, at Jarl Friis-Mikkelsen står bag nogle af de største danske musikhits?

Ved siden af karrieren som tv-vært, skuespiller og senest maler, har han altid dyrket musikken, hvilket i slutningen af 1970'erne blandt andet førte til en misforstået fejde med Shu-bi-dua.

Da B.T. møder den 74-årige multikunstner i anledning af hans nye selvbiografi 'Mens vi stadig er her', fortæller han om relationen til Michael Bundesen og co., og hvorfor han ikke forfulgte en stor popstjerne-karriere.

Han afslører desuden, hvilket nummer han har tjent mest på gennem tiden.

På et af Shu-bi-duas største hits, 'Minus til plus' lyder en linje: 'De andre og Kester er sure / Vi' de eneste Shu-bi, der dua'.

Det er ikke tilfældigt.

I slutningen af 1970'erne var Jarl Friis-Mikkelsen nemlig forsanger i bandet Kester, der i 1980 fik et mindre hit med nummeret 'Bare man kan logre', der var en parodi på Shu-bi-duas hit 'Vuffeli-vov'.

Med blandt andet linjen fra 'Minus til plus', er der gennem tiden blevet gættet på, om der var dårlig stemning mellem de to bands, men det var ikke tilfældet, slår Jarl Friis-Mikkelsen fast.

»Sandheden er jo, at jeg var – og er – stor Shu-bi-dua-fan. Vi besluttede i Kester at lave en parodi-plade, og der laver man jo ofte parodier på dem, man godt kan lide, og derfor kom der en Shu-bi-dua-parodi, som faktisk lød som Shu-bi-dua.«

Han tilføjer:

»Jeg tror ikke at, Michael Bundesen (Forsanger i Shu-bi-dua, red.) syntes, det var så fedt dengang, så der var måske lidt der.«

»Jeg kunne høre ham sige 'synes du selv, det er sjovt?'«

Følte han sig ramt?

»Måske, men det var ren kærlighed, og det er da ikke værre, end at jeg for et halvt års tid siden blev inviteret af Shu-bi-dua til at synge et nummer med dem, da de optrådte i Falkoner Centret.«

Så det har været en misforståelse, at der var en krig?

»Ja, det tror jeg. Kim Daugaard, som spiller bas i Shu-bi-dua, kom jo også fra vores orkester. Vi var store fans af dem, og det er jeg stadig.«

Hvorfor endte du ikke som en stor popstjerne med Kester?

»Måske fordi jeg ikke kunne se mig selv stå på en scene aften efter aften – og så havde jeg så meget andet at gå op i på det tidspunkt. Jeg synes, det er sjovt at være i studiet og indspille musik, men jeg kunne ikke se mig selv som turnerende musiker.«

Selvom Kester i 1980'erne altså hurtigt blev overskygget af Jarl Friis-Mikkelsens job som skuespiller og tv-vært, fortsatte han med at lave musik – ikke mindst sange til fodboldlandsholdet.

Først fandt han på at få den berømte sportskommentator Gunnar 'Nu' Hansen til at rappe på den officielle slutrundesang i 1984, 'Nu rap (We Are Danish Dynamite'.

»Det var før at, rap var kommet til Danmark, og det gik ad helvede til, fordi vi skulle sidde og klippe i ham,« griner han.

Da Danmark kvalificerede sig til VM i 1986 var der atter bud efter Jarl Friis-Mikkelsens kreative hånd, og her endte han med at skrive den stadig mest kendte fodboldsang i Danmark, 'Re-Sepp-ten'.

»Jeg ville gerne have, at landsholdet med Laudrup og Elkjær og dem skulle blive lige så gode ambassadører for Danmark, når de kom ud og spille som H.C. Andersen, så derfor er der så mange referencer til hans eventyr i teksten,« forklarer han.

Jarl Friis-Mikkelsen understreger, at han ikke ved særlig meget om fodbold, men efter at have taget en candidat i dansk og engelsk på universitet, havde han styr på de litterære referencer, og det gik altså op i en højere enhed.

Fik du et forhold til Michael Laudrup og Preben Elkjær?

»Jeg taler med dem, ja. Og vi ses nogle gange. Især Michael Laudrup, hans kone og mig og min kone.«

Er der noget musikalsk, du stadig mangler at prøve?

»Jeg kunne godt have tænkt mig at skrive en sang a la Joni Mitchell. Hun blander tekst og musik fantastisk sammen.

Har du forsøgt?

»Ja, det har jeg. Vi indspillede det på et spolebånd for mange år siden, men så havde vi en større oversvømmelse i vores kælder for nok 20 år siden, hvor mange af de ting jeg havde opnået – både en stor samling plader og ting jeg havde skrevet – gik tabt.«

Han tilføjer:

»Det var meget sørgeligt. Blandt andet rådnede båndene, så der var ikke noget at gøre.«

Hvad har været din bedste indtægtskilde af de ting, du har lavet?

»Måske 'Re-Sepp-ten'. Også fordi den blev solgt i så mange eksemplarer.«

Kan du mærke det hver gang, den bliver spillet i forbindelse med en ny fodboldslutrunde?

»Ja, der er jo noget, der hedder Koda og Gramex. Så det må nok være den.«