»Det er uretfærdigt,« lyder det fra Lars Rasmussen.
Den tidligere håndboldstjerne stod fredag i sin stand på Bogforum i København, da nyheden om Morten Stig Christensens død tikkede ind. De to havde en helt særlig forbindelse, fortæller han.
Lars Rasmussen er normalt en glad mand, og humøret er også højt, da B.T. lørdag møder ham på Bogforum, hvor han reklamerer for sin bog 'What The Fuck Lars', fra 2023, der handler om hans kamp med adhd og autisme.
Han fortæller stolt, hvordan Det Kongelige Bibliotek har indlemmet bogen i skolernes officielle undervisningsmateriale, og det har generelt været rørende at opleve de mange reaktioner hans historie har medført.
»Folk, der enten har stået i samme situation eller har været pårørende, skriver til mig og fortæller, at den har gjort en forskel. Det er rørende,« fortæller Lars Rasmussen.
Han har det sidste års tid været på foredragsturné med sin bog, hvilket han fortsætter med i 2025.
Derudover arbejder han på et tv-program og en podcast, der skal hjælpe folk, der kæmper med mentale problemer.
»Jeg skal ikke udelukke, at der kommer en version to af 'What the Fuck Lars', og så kommer jeg til at lave en bog om, hvordan man kan få succes som iværksætter, selvom man har udfordringer eller diagnoser. Jeg kender Jesper Buch og Jacob Risgaard, så jeg tænker jeg skal have fat i dem.«
Men humøret røg altså markant fredag, da Lars Rasmussen midt i Bogforum i Bella Centret, pludselig fik nyheden om, at Morten Stig Christensen, formand for Dansk Håndbold Forbund, var død – kun 65 år gammel.
»Vi havde et meget tæt forhold,« indleder Lars Rasmussen og forklarer:
»Morten blev jo ansat i Dansk håndbold forbund i 2007 af min far, Per Rasmussen, der var daværende formand. Jeg kan huske, at vi var på ferie på Kreta hele familien, mens han blev ansat. Min mor skældte min far ud, fordi han hele tiden gik og forhandlede kontrakt med Morten over telefon nede ved poolen.«
Han fortsætter:
»Så min far og Morten havde et ekstremt tæt forhold i mange år. Da min far gik bort sidste år, holdt jeg tale i kirken. Udover familien nævnte jeg én person i talen, og det var Morten, der også var med til begravelsen. Han havde samtidig skrevet nogle meget rørende ord om min far.«
Lars Rasmussen fortæller videre:
»Så da jeg pludselig står herude og får at vide, at Morten er gået bort. Det var en hammer lige i smasken på mig. Han havde ikke kun en kæmpe betydning for dansk håndbold, han var også et fantastisk menneske, og jeg giver min største kærlighed til hans familie.«