'Min kærlighed, min datter.'

Sådan skriver Thomas Blachmans forlovede, Julia Werup, mandag i en 'story' på Instagram.

Den svenske digter og sangerinde deler samtidig et billede af sin og 'X Factor'-dommerens datter – og afslører samtidig for første gang navnet på deres lille pige, der kom til verden sidste år.

Hun hedder:

Thomas Blachmans forlovede, sangerinde og digter Julia Werup.
Thomas Blachmans forlovede, sangerinde og digter Julia Werup. Foto: Thomas Lekfeldt
Vis mere

Tora Frances Blachman-Werup.

Thomas Blachman er kendt for at værne meget om sit privatliv, og derfor er det ofte hans forlovede, der afslører nyt om familien på sociale medier.

Eksempelvis afslørede Julia Werup sidste forår på Instagram, at hun var gravid, og i oktober viste hun for første gang deres datter frem, med billedteksten: 'Min datter, to måneder gammel.'

Thomas Blachman og Julia Werup, der har været forlovede siden 2018, har i forvejen sønnen Zac på tre år.

Thomas Blachman, 'X Factor'-dommer og far til fire.
Thomas Blachman, 'X Factor'-dommer og far til fire. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Derudover er Thomas Blachman far til to ældre børn, Henry og Ramona, fra et tidligere forhold, og spørgsmålet er, om den 59-årige 'X Factor'-dommer er klar på udvide familien yderligere?

I februar spurgte mediet Kendte.dk Thomas Blachman, om han skulle have flere børn, og her lød svaret:

»Er du sindssyg. Jeg har fire børn. Er du fuldstændig vanvittig.«

Han tilføjede:

»Men jeg er ikke typen, der lader mig sterilisere, vil jeg sige.«

Thomas Blachman er for tiden i fuld gang med sin 15. sæson som 'X Factor'-dommer, hvor han inden denne uges liveshow kun har et hold tilbage i form af brødre-duoen Sigalaz.

Herunder kan du høre seneste afsnit af B.T.s podcast 'Det vi taler om':