Den danske Årgang 0- stjerne Stephanie Siguenza har gennemgået en hård uge.

Efter et par dage med høj feber og opkast blev hun nemlig indlagt. 

Det skriver hun i et opslag på Instagram. 

'Sommeren startede stille og roligt, men tog desværre en drejning. Tirsdag i sidste uge bliver jeg ramt af feber.,' starter hun opslaget ud med. 

Hun skriver videre, at feberen de efterfølgende dage tog til, hvorefter hendes veninde ringede til lægevagten. 

Lægen konkluderer, at der er tale om blærebetændelse, og hun bliver sendt hjem igen. 

Men dagen efter vågnede hun op helt afkræftet.

'Jeg kan ikke holde mine øjne åbne, jeg kan ikke rigtig snakke, og jeg har ingen kræfter i kroppen,' skriver hun i opslaget. 

Ud fra høje infektionstal og dehydrering viser det sig, at hun er ramt af en blodforgiftning. 

Stephanie Siguenza er fortsat indlagt, men hun afsluttet opslaget med at skrive, at hun er okay og står til at blive udskrevet fredag.