Den tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet og mediepersonlighed Poul Madsen skal være far igen som 61-årig. 

Det deler han selv på sin Instagram. 

'Til december bliver vi én mere,' skriver han. 

Med det nye barn der kommer til verden, bliver Poul Madsen nu far til fire. 

»Det er storslået og spændende, men også lidt overvældende. Jeg er jo ikke helt ung mere, så man skal da lige synke det,« lyder det fra Madsen. 

»Men da jeg fik en ung kone, der ikke havde børn, vidste jeg godt, at jeg måtte anstrenge mig. Det var vigtigt for os at give vores datter en at dele livet med. Især når jeg ved, at jeg nødvendigvis ikke er der, når de fylder 40 år.«

Julebarnet, der bliver en lille dreng, er det andet barn, Poul Madsen får med sin kone siden 2019, Helene Seitz-Madsen. De har også datteren Frieda, der blev født i 2021. 

Poul Madsen har desuden to voksne børn fra tidligere forhold.