I 2004 blev Lisbeth Zornig Andersens storebror René fundet død på græsset foran et lejlighedskompleks nord for København. 39 år gammel. Storebroderen var alkoholiseret misbruger og syg af aids. Familien fik at vide, at han havde begået selvmord ved at tage en overdosis og hoppe ud fra sin lejlighed på første sal.
En forklaring, som moderen aldrig købte. Og som nu heller ikke Lisbeth Zornig Andersen tror på.
Danmark fik for alvor kendskab til Lisbeth Zornig, da hun i 2012 konfronterede sin barndom i tv-dokumentaren »Min barndom i helvede«. Mere end en million så med, og i mandags blev den genudsendt, hvilket fik Zornig til på Facebook at give en status på, hvor hun og familien var i dag.
Deri berørte hun også broderen Renés død. Familien har søgt aktindsigt i obduktionsrapporten samt i akterne fra en stor narkosag, som han var involveret i. Papirer, som har fået Lisbeth Zornig Andersen til alvorligt at betvivle, at hendes bror tog sit eget liv.
»Obduktionen viser, at han havde en stor mængde alkohol og piller i blodet, men det havde han altid. Til gengæld var døren ind til hans lejlighed sparket skæv, så den ikke kunne lukkes, alt lyset var slukket, og hans mobiltelefon var forsvundet. I akterne fra narkosagen kan man se, at der var en stor sms-aktivitet mellem de involverede, så det ville jo være belejligt at fjerne hans telefon for at afskaffe beviser,« siger Lisbeth Zornig Andersen, der undrer sig over, at man ikke undersøgte, om nogen havde taget broderens telefon.
»Der er noget mystisk ved den der sag, og folk i Nakskov har længe diskuteret, at han nok fik hjælp til at komme ud ad det vindue. Vi er endnu ikke gået videre i forhold til at klage. Men havde man fundet en Asger Aamund nedenfor sit vindue nord for København, havde man nok brugt lidt mere tid på efterforskningen,« siger hun.
