Den radikale politiker Zenia Stampe er sammen med sin mand i dyb sorg, efter de mistede deres datter under fødslen.
- Kære alle. Min mand har skrevet et brev til vores venner, familie og kolleger, som jeg gerne vil dele. Kærlige hilsner Zenia, skriver hun på Facebook.
'Kære alleNatten til i går skete det, som Zenia og jeg har kæmpet imod og frygtet. Vores lille datter Olga blev født alt for tidligt, og hun klarede ikke fødslen. Det var på tærsklen til uge 24, og medicinsk forekommer det, at børn overlever også så tidlig en fødsel. Men det skete altså ikke i vores tilfælde.
Vi har grublet og prøvet at forstå det indviklede forløb, men vi kommer nok aldrig til helt at begribe, hvad der skete. Uden at gå for meget i detaljer, var der både blødning, to fødsler der blev standset med vedhæmmende drop, infektion og en langsomt sivende vandafgang. Hvad der er årsag, og hvad der er virkning i det forløb er næsten umuligt at vide. En læge kaldte det et trafikuheld af omstændigheder.
Lægerne kan dog sige, at der ikke er noget, der tyder på, at Zenia eller jeg er disponeret for, at det skulle ske igen ved en ny graviditet. Vi får også at vide igen og igen, at der ikke er noget som helst, som vi gjorde forkert, eller som vi kunne have gjort anderledes. Der er ikke noget, vi kan lære, at man altid skal huske at gøre eller aldrig må gøre. Og der er ikke noget, som lægerne ville have gjort anderledes. Det skete bare.
Efter fødslen fik vi mulighed for at være alene med Olga i nogle timer. Hun var helt perfekt, et fuldt og færdigt lille barn, men meget, meget lille. Hun vejede kun 612 gram, da hun kom ud.
Dagen efter lagde vi hende ned i en meget lille kiste med nogle blomster.
Vi er nu udskrevet og tilbage i en form for virkelighed. Det er rart at være tilbage til Erika og Tøger efter de ni dages indlæggelse.
Det er klart, at vi er kede af det. Vi taler sammen hele tiden, vi har godt fat i hinanden, og der er masser af kærlighed. Jeg har set Erika hver dag, men hun har kun set sin mor på to korte besøg i de ni dage. Så Erika vil helst have sin mor inden for armslængde, og det er der ikke noget at sige til.
Vores 4 forældre har været fantastisk opbakkende gennem hele forløbet. Det har været helt afgørende.
Det bliver en mærkelig sommer. Der er en masse sorg at bearbejde. Og en masse forestillinger om det nye liv med først højgravid mave og siden en ny baby, som skal revurderes. Men grundlæggende er vi jo glade for det liv, som vi kommer tilbage til. Og der er masser, der ligger foran os.
Vi håber også, at alt det, der er sket, på et tidspunkt får en placering. Om ikke som noget meningsfuldt – det er nok for meget at forlange – så dog som noget, der kan omfattes og begribes med en slags mild accept. Sådan er det ikke helt lige nu.
Lille Olga Stampe Lyngbo vil vi altid have med i vores hjerter. Det er en kliche, men det er virkelig sådan, det føles.
Mange kærlige hilsener Martin og Zenia'
