Tirsdag aften midt under Champions League-braget mellem Paris Saint-Germain og Chelsea har der ifølge flere kunder været store problemer med YouSee's web TV.

Det har fået mange seere til at skrive på TV-udbyderens Facebookside, og det er alt andet end tilfredse og tålmodige opslag, der dukker op.

Eksempelvis skriver en kunde:

'Web-tv kører slet ikke her til aften. I må for pokker da have kapacitet til at klare de ekstra seere, der er, når der er Champions League.'

Og det lader til, at kunderne skal væbne sig med tålmodighed. Der er foreløbigt ikke nogen, der har fået svar på deres henvendelser til Yousee.

En bruger har taget et billede af fejlmeldingen, hvortil han har skrevet den meget simple tekst: 'Surprise'.

Her er et uddrag af andre brugeres opslag på Facebooksiden.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra YouSee. Ifølge deres Facebookside svarer de indtil kl 22.00.