3.595 danske børn og unge havde i 2010 type 1-diabetes, og det er en stigning på 81 procent siden 1997.

Diabetes 1 skyldes hverken overvægt eller usund levevis, og væksten er derfor umiddelbart uforklarlig. Men de mange diabetesbørn sætter fokus på behandlingsformer af sygdommen samt de psykosociale konsekvenser, lidelsen har for dem og deres familiers livskvalitet. Sådan lyder meldingen fra flere eksperter og fra Diabetesforeningen ifølge Kristeligt Dagblad.

Når et barn rammes af den kroniske sygdom type 1-diabetes, ændres livet med ét slag.

I værste fald kan sygdommen forårsage invaliderende skader på nyrer, øjne og hjerte.

- At få diagnosen type 1-diabetes er en livstidsdom, fordi der ikke er en kur. Vi ved, hvordan sygdommen skal behandles, men ikke, hvorfor den opstår. Det bedste bud er, at det er noget i vores omgivelser som for eksempel forurening, virus, infektioner, manglende D-vitamin eller for steril levevis, der kan udløse type 1-diabetes, siger diabetesprofessor og dekan ved Aarhus Universitet Allan Flyvbjerg til Kristeligt Dagblad.

Det er barnets og familiens ansvar at forestå den daglige og livsnødvendige behandling, der sikrer, at sukkerindholdet hverken er for højt eller lavt. Og i den sammenhæng understreger Allan Flyvbjerg, at det er vigtigt ikke at undervurdere den store påvirkning, sygdommen har på barnets og familiens liv.

Den holdning deler Kjeld Bruun-Jensen, læge og ph.d., der blandt andet har forsket i, hvordan børn og unge påvirkes psykosocialt af type 1-diabetes.

- Både barn og familie bliver påvirket. Undersøgelser viser, at der er stor risiko for, at disse børn bliver ramt af depression, angst og adfærdsforstyrrelser, men også blandt forældrene er der en større risiko for udbrændthed, siger Kjeld Bruun-Jensen, der advarer mod ikke at tage de psykosociale konsekvenser af sygdommen alvorligt.

Ellers kan det ende med, at samfundets udgifter til behandling af type 1-diabetes stiger yderligere, og at de ramte børn, unge og familier bliver påvirket resten af livet. Henrik Nedergaard, der er direktør for Diabetesforeningen, understreger også, hvor stor en belastning type 1-diabetes er for både barnet og forældrene.

- Derfor skal børn med type 1-diabetes tilbydes den mest optimale behandling som eksempelvis insulinpumper og glukosemålere. Vi skal sikre, at innovative metoder kommer børnene til hjælp både i forhold til livskvalitet og nedsat risiko for senere følgesygdomme, siger Henrik Nedergaard.

Han mener, at den eksisterende nationale handleplan for diabetes fra 2003 er stærkt forældet og bør opdateres.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Astrid Krag (SF).