Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Det er en barsk beskrivelse af den danske svineindustri, som søndag aften er rullet hen over tv-skærmen i de danske stuer. Den populære tv-serie ‘Borgen’ har denne søndag stillet skarpt på den danske svineproduktion.

Landbruget beskylder Borgen for løgn, men Borgens version af svine-Danmark er tæt på sandheden, viser BTs fakta-tjek af påstandene, der blev fremsagt i den populære tv-serie.

Landbruget har dog allerede i den seneste uge været ude at tage afstand fra flere af udsagnene i successerien.





Især scenen, hvor politikeren Birgitte Nyborgs kæreste kaster op på en restaurant, fordi han får en allergisk reaktion af at spise en svinekotelet med penicillinrester i, har fået landbruget op af stolen.

Direktør i landbrugets brancheorganisation Landbrug & Fødevarer den tidligere forsvarsminister Søren Gade sagde i torsdags sådan til BT:

- Borgen bygger på fejlagtige oplysninger. Hvis tallene og oplysningerne i serien var blevet brugt i en dokumentar, så var det løgn og uvederhæftigt. Selvom det er fiktion, så frygter vi, at flere oplysninger bliver opfattet som værende rigtige. At folk tror, at landmændene bare sprøjter svinene med antibiotika for en sikkerheds skyld, og at man bliver syg af at spise svinekød. Intet er mere forkert, sagde Søren Gade.

Men selvom man ikke kan få en allergisk reaktion af at spise svinekød, så har langt de fleste af Borgens oplysninger om svinebranchen hold i virkeligheden.
BT har lavet et fakta-tjek på alle de påstande om svinebranchen,  der nævnes i Borgen.

Forbruget af penicillin til svin faldt i slutningen af 1990’erne, efter man forbød brugen af vækstfremmere i svineproduktionen. Men i perioden 2002-2009 steg forbruget med hele 47 pct. per produceret svin.

I 2010 indførte Fødevarestyrelsen en ordning, der skulle begrænse forbruget. Fødevarestyrelsen begyndte at holde særligt øje med svinebesætninger med et højt forbrug af antibiotika og stille krav, om at forbruget skulle ned. Det har i 2010-2011 fået det totale antibiotikaforbrug til svin til at falde med ca. 30 pct.

Også ifølge Dyrenes Beskyttelse er beskrivelserne af svineproduktionen tæt på sandheden.

- Det er drama, og det er omskrevet, men det meste, at det de siger om selve svineproduktionen, er rigtigt nok, siger Birgitte Damm dyrlæge og projektleder for svin i Dyrenes Beskyttelse.

- I serien fremgår det, at problemet med antibiotika er, at man kan få en allergisk reaktion, og det er jo fiktion. Men derfor er et stort forbrug af antibiotika alligevel problematisk, da det skaber resistente bakterier, som kan være farlige for mennesker. Og oplysningerne om 25.000 døde pattegrise om dagen, at pattegrisene halekuperes, og at søer er fikseret i store dele af deres liv, er jo rigtig nok, siger Birgitte Damm.

Direktør i Videncenter for Svineproduktion Nicolaj Nørgaard tager seriens afsnit med ro.

- Noget er virkelighedsnært og noget er fiktion. Der er ingen som bliver syge af at spise dansk svinekød, og det er også total fiktion, at landmændene ikke spiser deres egne grise. Dansk svinekød er kendt for høj kvalitet, siger Nicolaj Nørgaard.


FAKTA-TJEK

I søndagens afsnit af Borgen kommer der en række påstande om dansk svineproduktion. Se her, hvad der er sandt og hvad der er falskt

1) Svin med penicillin
Påstand: Svinebranchen bruger meget penicillin

Sandt

Svinebesætningerne brugte 83 ton antibiotika i 2011.
Forbruget af penicillin til svin faldt i slutningen af 1990’erne, efter man forbød brugen af vækstfremmere. Men i perioden 2002-2009 steg forbruget med 47 pct. per produceret svin.
I 2010 indførte man en gul kort-ordning, hvorefter Fødevarestyrelsen holder særligt øje med svinebesætninger med et højt forbrug af antibiotika, med krav om reduktion af forbruget. Den stigende kurve er nu knækket. I 2010-2011 faldt det totale antibiotikaforbrug til svin med ca. 30 pct, og forbruget er nu på niveau med forbruget i 2002.


2) Farligt antibiotika
Påstand: Antibiotika til svin kan være farligt for mennesker

Sandt

Overdreven brug af antibiotika kan skabe multi-resistens hos de bakterier, man vil bekæmpe.
Den såkaldte svinebakterie MRSA cc398 er et eksempel på en stafylokokbakterie hos svin, der er resistent over for de mest almindelige antibiotikaer. Bakterien kan forårsage hudinfektioner og bylder hos mennesker som er svære at behandle, men også mere alvorlige infektioner som knogleinfektioner, hjerteklapbetændelse og blodforgiftning.

Bakterien er udbredt blandt svin og kan smitte til mennesker, som arbejder med svin, men den er også begyndt at smitte mellem mennesker. Den smitter dog ikke ved, at man spiser kød fra en gris, der har bakterien.


3) Penicillinrester i svin
Påstand: Der er penicillinrester i dansk svinekød.

Falsk

Antallet af svin med antibiotikarester, som overstiger grænseværdierne, er ekstremt lavt. Der er i 2003-2011 ikke fundet antibiotikarester i danske slagtesvin. I de søer, som bliver slagtet, er der i 2003-2010 fundet antibiotikarester i 0,3 pct. af søerne. I 2011 var det faldet til 0,1 pct.


4) Allergisk reaktion af svinekød
Påstand: En penicillinallergiker kan få en allergisk reaktion ved at spise svinekød med penicillinrester i.

Falsk

Ifølge professor og ledende overlæge på Allergicentret på Odense Universitetshospital Carsten Bindslev-Jensen er det teoretisk muligt, hvis man lige spiser det stykke, hvor penicillinen er sprøjtet ind i grisen, og hvis karantænereglerne for, hvornår en gris, der har fået medicin, må slagtes, ikke overholdes. Men i virkelighedens verden har man aldrig set et sådan tilfælde i Danmark, og Carsten Bindslev-Jensen har heller ikke hørt om et tilfælde i udlandet.


5) Syg af at spise svinekød
Påstand: Engang i 60’erne blev en person syg af at spise svinekød pga penicillinrester i.

Falsk

Nej, et sådant tilfælde kendes ikke. Men i 1969 var der et tilfælde, hvor en person (ikke i Danmark) fik en akut allergisk reaktion, fordi der var penicillinrester i mælk.
Når folk i Danmark bliver syge af svinekød, så skyldes det oftest samonella-infektioner. I 2008 var der et stor samonella-udbrud, som menes at stamme fra svinekød. Men i de seneste år har man kun i meget lille grad set folk blive syge af svinekød. I 2011 var der ingen tilfælde af folk, som blev syge af samonella fra svinekød. Og i 2012 var der kun nogle få tilfælde med udenlandsk svinekød.


6) Opkast på grund af penicillin-allergi
Påstand: Hvis man har penicillinallergi kaster man op, hvis man får penicillin

Falsk

De almindeligste symptomer på penicillinallergi er rødt hududslæt. I de værste tilfælde kan det udløse et allergisk chok, hvor man i løbet af få minutter kan blive utilpas, svimmel og evt. besvime, fordi blodtrykket falder drastisk. I værste fald kan de føre til kvælning på grund af hævelser i halsen.


7) Fikserede søer
Påstand: Søer er fikserede.

Sandt

Indtil 1. januar 2013 kunne soen være fikseret hele sit liv. Men siden nytår har drægtige (gravide) søer skulle gå løst senest fire uger efter soen er blevet parret/insemineret og indtil syv dage før hun skal føde. En so er drægtig i tre måneder, tre uger og tre dage. Det betyder, at soen kan gå fri omkring i godt to en halv måned, mens den er gravid.
Herefter bliver soen fikseret, hvilket betyder at den står lukket inde mellem tykke jernbøjler, som kun tillader soen at lægge sig og rejse sig. Soen kan ikke gå eller vende sig. Den er fikseret en uge op til fødslen og herefter i tre-fire uger efter fødslen. Hvis soen skal være ammeso for andre pattegrise end dens egne, kan den skulle være fikseret i op til otte uger.


8) Bokse er for små
Påstand: Søerne er for store til boksene.

Sandt

Begrebet rullepølsesøer opstod i 2011 efter at Fødevarestyrelsen havde lavet en kontrolkampagne, der viste, at der i 30 ud af 50 besætninger var søer, som havde alt for lidt plads i boksen.
Kampagnen så kun på de bokse søerne stod i, mens de var gravide. Gravide søer går i dag i løsdrift, så begrebet rullepølsesøer findes officielt ikke mere. Men søerne står stadig fikseret i bokse i knap halvdelen af deres levetid, og da Landbrugets anbefalinger til boksstørrelser betyder, at fem pct. af søerne vil være for store til boksene, er der ifølge Dyrenes Beskyttelse grund til at tro, at nogle søer stadig har pladsproblemer. Landbruget siger, at man anbefaler, at søer, der er blevet for store til boksene, sendes til slagtning eller stilles i større bokse, og at der derfor ikke er problemer.


9) Døde pattegrise
Påstand: 25.000 pattegrise dør dagligt

Sandt

Efter at man i 90’erne begyndte at avle efter større og større kuld, steg antallet af pattegrise som døde. 23 pct. af alle fødte pattegrise døde i 2011. Ca. halvdelen af dem er dødfødte, resten dør typisk af kulde, sult eller lægges ihjel af soen. I 2012 har man registreret et lille fald i antallet af døde pattegrise svarende til at 24.000 pattegrise dør om dagen.


10) Døde grise
Påstand: 9 millioner svin destrueres om året.

Sandt

Men tallet gælder kun for pattegrise. Tæller man også antallet af smågrise, slagtesvin og søer som enten aflives eller findes selvdøde, så var det samlede antal svin, som destrueres om året 11 millioner i 2011. I 2012 forventes tallet at være faldet til 10,5 millioner svin.


11) Halerne klippes
Påstand: At pattegrise halekuperes

Sandt

Ifølge lovgivningen må pattegrise ikke rutimemæssigt halekuperes, men 99 pct. af alle grise i det konventionelle landbrug halekuperes.
Hvis man halekuperer, må landmanden klippe op til halvdelen af halen af.


12) Tegn på sygdom
Påstand: 40 pct. af slagtesvinene får sygdomsanmærkninger på slagterierne.

Sandt

Slagterierne registrerer alle de tegn på sygdom, som de opdager hos svinene. Det kan være ar-væv hos en gris, som har haft lungebetændelse. Det kan også være sår fra halebid.

13) Frisk luft
Påstand: Danske svin kommer aldrig udenfor

Sandt

I det konventionelle landbrug er grisene hele tiden inde i en stald. Kun frilandsgrise og økologiske grise kommer udenfor.