Hvis du frøs tæerne under dynen i nat, er det ikke så mærkeligt! Vi har nemlig haft vinterens hidtil koldeste nat. 
Natten til onsdag nåede termometeret helt ned på minus 17,5 grader omkring Roskilde Lufthavn.

Men også andre steder i landet var det bidende koldt.

For eksempel faldt temperaturen i Midtjylland og på Midtfyn ned på minus 16 grader.

- Det har været klart og stille i nat, og det er derfor, der har været så koldt. Og det ser også ud til at blive koldt i nat. Men derefter begynder det at blæse lidt igen, og så bliver det ikke helt så koldt. Til gengæld kan det komme til at føles koldere.

Det siger vagthavede meteorolog Thyge Rasmussen fra DMI til Berlingske Nyhedsbureau.

Så selv om det på papiret bliver lunere, kommer vi altså stadig til at fryse de kommende dage - måske mere endda!

Men bare rolig: Det kan blive meget koldere. Thyge Rasmussen understreger, at selv om det var en kold nat, er der stadig langt til kulde rekorden fra 1982, hvor der var minus 31,2 grader på Thy.