Se listen i bunden af artiklen. Og i videoen foroven: Se indslaget om en af skolerne på listen.

Skal man rette op på de dårligste skoler, så skal man sætte særligt ind hos forældrene. Kommunen skal støtte med morgenmad, transport og sørge for at børnene kommer ordentligt tid i seng, mener eksperter.

22 danske folkeskoler klarer sig så dårligt, at Undervisningsministeriet har udtaget dem til et særligt skærpet tilsyn, fordi de tilsyneladende ikke kan løse vanskelighederne selv. Skolernes problemer består hver især af flere forskellige ting. Det kan være ekstraordinært ringe faglige resultater, men også problemer med mobning og dårlig generel trivsel for eleverne.

Fælles for alle skolerne er, at deres problemer over en årrække er steget til et niveau, hvor Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der ligger under Undervisningministeriet, har fundet det nødvendigt at gribe ind.

For nogle skolers vedkommende er der blot tale om overvågning af skolens egne tiltag. I andre tilfælde stiller styrelsen med decideret konsulentbistand til skolerne, så de kan få løst deres opgaver. Det kan være at rette op på dårlig ledelse, vejlede i forbindelse med sociale problemer eller hjælpe med at forbedre trivslen hos eleverne.

Men der skal også sættes ind for at støtte forældrene, mener Mette With Hagensen, landsformand i foreningen Skole og Forældre. Skal man løfte skolerne, skal man først og fremmest løfte børnene. Kommunerne skal simpelthen hjælpe med at få børnene i tøjet, spist af om morgenen, i seng om aftenen og flere opgaver, som de fleste forældre selv klarer.

»Der er forældre, som simpelthen ikke kan overskue kampen med teenagernes computerspil til langt ud på natten, komme ud af sengen om morgenen, få lavet morgenmad og så videre. Der er familier der har brug for hjælp til de ting, som vi synes er banalt. Og DEN indsats, den ville rykke helt vildt for de skoler,« forklarer Mette With Hagensen.

Ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Hvordan skal det foregå i praksis?

»Det kunne være en pædagog, der kommer og hjælper dem ud af døren. Eller man sørger for en kammerat, der hjælper med at komme og følges med dem. Eller nogen der hjælper med at komme og sørge for morgenmaden kommer i børnene,« siger Mette With Hagensen.

Er det ikke, at gøre kommunen til en slags curlingforælder for forældrene selv? Er det ikke opgaver, som alle forældre selv bør klare?

»Jo, det er det. Men der er også forældre, hvor det er svært for dem. Tidlig indsats er den eneste rigtige vej til at skabe succesfulde og ressourcestærke mennesker. Man sparer enormt meget senere ved at sætte ind tidligt,« siger Mette With Hagensen.

Hun bakkes op af Claus Hjortdal, der er formand i Skolelederforeningen.

»Der er allerede nogle kommuner, der har forsøgt sig med det. Og vi kan konstatere, at det virker,« siger han.

Jeg har selv tre drenge, som jeg laver mad til, får op om morgenen og afsted. Er det ikke urimeligt, at forældrene bare kan få kommunen til det? Er det ikke en opgave, som de selv skal løse?

»Det er forældrenes opgave at lave morgenmad, sørge for at de sover ordentligt og den slags, jo. Omvendt så svigter vi de børn, hvis ikke vi hjælper, når der er et behov. Jeg tror, forældrene gør det bedste, de kan. Også selvom det ikke altid er godt nok,« siger Claus Hjortdal.

Både Mette With Hagensen og Claus Hjortdal mener ikke, at støtten til forældre skal være i stedet for støtte til skolerne. Claus Hjortdal anslår, at 20 procent af ressourcerne med fordel kan anvendes på forældrene, og de sidste 80 på skolerne.

De forklarer begge, at det langt fra altid skyldes dårlig ledelse eller dårligt personale, at skolerne havner i problemer. Det er dog en af forklaringerne.

»Der findes skoleledere, der burde lave noget andet. Der findes også skolelærere, som burde lave noget andet. Men en skole kan sagtens have meget dygtigt personale og så havne i de her problemer, blandt andet hvis eleverne i høj grad kommer fra et socialt belastet bagland. Så jeg mener slet ikke, at de skal fyres alle sammen eller noget i den stil,« siger Mette With Hagensen.

Der ses desuden et generelt billede af, at næsten alle skoler, som kommer under det skærpede tilsyn, i høj grad for rettet op på problemerne. Enten ved egen hjælp eller ved støtte. Således er kun meget få skoler at finde på listen i en periode på mere end tre år.

Undervisningsminister Merete Riisager mener, at det er forældrenes ansvar, at sørge for at børn får morgenmad, sover ordentligt om natten og i det hele taget er parate til at modtage undervisning om morgenen. Det betyder dog ikke, at hun ikke mener, at kommunerne udmærket kan støtte trængte forældre.

»Hvis kommunerne vurderer, at kvaliteten eller trivslen på en skole bliver bedre af at sætte ind over for forældrene, er det op til kommunen at tage hånd om det,« skriver hun i en mail til BT.

Hun uddyber, at hvis en skole over længere tid ikke formår at løfte sig, så bør skolen i sidste ende lukkes eller skolelederen erstattes.

Ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Andre læser også