Herover kan du se en video af den ildkugle, som flere danskere mandag aften klokken cirka 18.30 så på himlen. Videoen er publiceret af hjemmesiden stjerneskud.info.

En af dem, som lagde mærke til det, der af flere bliver beskrevet som en ildkugle, er Dea Cosmus. Hun var på vej til et et bustoppested på Østerbro i København.

»Jeg kiggede op på himlen, da jeg troede, at et fly fløj meget lavt, men jeg fik et stort chok, da jeg så en meget stor ildkugle flyve over himlen med en lang hale af lys efter sig,« fortæller 19-årige Dea Cosmus til BT.