Det er ødelæggende for flittige elever, når andre elever dovner den. Sådan lyder anklagen fra 17-årige Victor A. Lantau, der går i 2.g på Niels Steensens Gymnasium i København.

Han skrev mandag et læserbrev i Berlingske, for han har fået nok af medstuderende, der stjæler læringstid fra dem, der gerne vil, og nok af politikere, der ikke gør noget ved problemet. For nogle elever »bør ikke gå i gymnasiet«.

Det fik debatten til gløde på BTs facebook, hvor Victor A. Lantau både blev kaldt gal og genial.

Men har han en pointe? Nej nej nej nej, lyder det fra Veronika Ahrensbøll Schultz, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Hun mener, at alle elever gør deres bedste - også dem, der ikke møder op.

Mange deltog i direkte livechat med Victor A. Lantau. Se, hvordan debatten forløb nederst i artiklen.

Budskabet fra den 17-årige gymnasieelev fik tirsdag debatten til at gløde på BTs facebook-side, hvor kommentarerne blandt andet lød således:

»Kære Victor. Hvis du ikke kan finde ud af at samarbejde med dine klassekammerater og tage ansvar, så viser det bare, at du slet ikke er moden til at komme ud på arbejdsmarked og have kollegaer. Tro mig, på arbejdsmarked kan der også være irriterende kollegaer der ikke kan forstå en skid,« skrev Dennis D. Spandet.

Charlotte Vangsgaard var derimod enig med 2.g’eren:

»Det er da helt utroligt, at så mange forsvarer dovenskab og spild af fælles ressourcer. Problemet er nok nærmere, at der i dag starter alt for mange unge mennesker på de uddannelser, hvor de i grunden ikke rigtigt hører til. Ikke alle bør gå den vej. Som samfund har vi altså også brug for håndværkere,« skrev hun på Facebook.

Enormt ødelæggende for de flittige elever – eller hvad?

Victor A. Lantau, der er medlem af Borgerlige Studerende og bestyrelsesmedlem i Liberal Alliances Ungdom i København, oplever, at hans medstuderende ikke tager uddannelsen seriøst.

»Det er enormt ødelæggende, og undervisningsniveauet sænkes drastisk. Man skal bruge tid på, at lærerne forklarer tingene igen og igen. Jeg spilder min tid, og det giver en slap moral. Det giver ikke nogen lyst til at yde 100 procent, når man kan komme igennem med mindre,« siger han.

Læs også:

2.g’eren oplever ofte, at hans medstuderende bliver væk fra undervisningen eller nægter at deltage i gruppearbejdet. Men det passer ikke, lyder modsvaret fra Veronika Ahrensbøll Schultz, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

»Der er ikke nogen, der bevidst vælger ikke at gøre deres bedste. Mange oplever nederlag, og det kan være årsag til at de giver op,« siger hun.

Det gælder ifølge formanden også elever, der helt udebliver fra timerne. Dårlige skoleoplevelser og et image som ballademager giver dem grund til at blive væk.

Og de mindre arbejdsomme elever, ødelægger det ikke for de dygtige, mener Veronika Ahrensbøll Schultz. Hun oplever i stedet splittelse blandt eleverne, når undervisningen ikke løfter alle.

»Man får dem, som kæmper, og dem, der giver op. Hvis elever, der har nemt ved at gå i skole, brugte mere til på at hjælpe dem, der har det svært, ville de kunne løfte hinanden,« siger Veronika Ahrensbøll Schultz.

Men er det de dygtige elevers ansvar?

»Nej, men de får enormt meget ud af det. Selvfølgelig ligger ansvaret hos læreren. Gymnasiet er blevet bredere, og mange lærere mangler forberedelsestid efter sparerunder og har derfor ikke tid til at lave undervisning til alle niveauer.«

Formanden frygter, at den nye regering vil indføre karakterkrav til landets gymnasier. For det vil holde nogle ude og skabe skuffelser og nederlag, lyder det.

»Det er det værste, som den nye regering kan gøre, og det er en ærgerlig måde at tænke uddannelse på. Gymnasiet skal være en mulighed for alle, der har lyst til det. Vi så hellere, at man lavede kurser ved gymnasiestart, så man kunne få de basale kompetencer på plads, hvis det er nødvendigt.«