Flyt de ugidelige, dovne unge ud af gymnasierne, og giv plads til de kloge og arbejdsomme elever.

Sådan lyder budskabet klart og tydeligt fra en kommende 2.g’er, der har fået nok. Nok af medstuderende, der stjæler læringstid fra dem, der gerne vil, og nok af politikere, der ikke gør noget ved problemet.

Mandag fik Victor A. Lantau bragt et læserbrev i Berlingske, hvor han adresserer problemet, som han håber bliver løst fra politisk hånd – hurtigst muligt. For nogle elever »bør ikke gå i gymnasiet«, mens andre skal engageres.

Victor A. Lantau studerer på Niels Steensens Gymnasium, er medlem af Borgerlige Studerende og bestyrelsesmedlem i Liberal Alliances Ungdom i København, og han oplever, at hans medstuderende ikke tager uddannelsen seriøst.

»Det er enormt ødelæggende, og undervisningsniveauet sænkes drastisk. Man skal bruge tid på, at lærerne forklarer tingene igen og igen. Jeg spilder min tid, og det giver en slap moral. Det giver ikke nogen lyst til at yde 100 procent, når man kan komme igennem med mindre,« siger han til BT.

Ifølge Victor A. Lantau er det et stort problem, at man ikke tør stille krav til eleverne.

Dovne medstuderende

Victor A. Lantau går på Niels Steensens Gymnasium, der er et privat gymnasium, og ifølge ham selv er det faglige niveau derfor højere end på andre gymnasier. Det var grunden til, at han valgte netop dét gymnasium, men alligevel oplever han dovne medstuderende.

»Vi havde en grammatikprøve i dansk og latin. Dagen før prøven havde vi undervisning med vores latinlærer, og der valgte 2/3 af elever at blive væk. Karakteren tæller ikke med på studenterbeviset, men hvorfor ikke tage prøven og få noget ud af det?« undrer Victor A. Lantau sig.

Læs også:

Han oplever ofte, at eleverne ikke ønsker at engagere sig i undervisning, ikke møder op og ikke afleverer opgaverne.

»Man kan blive sat til at lave en opgave med en elev, der simpelthen ikke gider løse opgaven. Og hvis vi bliver bedt om at løse en opgave, hvor man skal gøre a og b, men ikke c og d, så har 1/3 af klassen alligevel gjort c og d«, forklarer Victor A. Lantau og understreger, at det stjæler tid fra reel læring til eleverne.

Krav på det almene gymnasium, tak!

Selvom 17-årige Victor A. Lantau ønsker, at hans medstuderende skal tage ansvar for uddannelsen, så ligger hovedansvaret hos politikerne. De skal stille højere krav og dermed - fæstne en tiltro til, at eleverne godt kan -. Adgangskrav til det almene gymnasium er vejen frem, lyder budskabet.

»Jeg så gerne et karakterkrav på mindst 4 i gennemsnit«, siger Victor A. Lantau og uddyber:

»Der er ikke grund til andet end at være ambitiøs, når der skal sættes skub i uddannelsessektoren, og mennesker er jo bygget sådan, at stiller man krav, så yder mennesket op til kravene.«

Læs også:

Den kommende 2.g’er tror på, at et adgangsgivende karakterkrav til gymnasiet vil skabe en - markant forbedring af niveauet – både i folkeskolen og i gymnasiet.

Elevernes eget ansvar?

Skolesommerferiens sidste dage kommer tættere på, og 17-årige Victor A. Lantau appellerer til, at hans medstuderende, der nyder den sidste sjat ferie, opper sig, når bøgerne igen skal åbnes.

»Folk har fået en masse ny energi. Brug den fornuftigt, og brug den på at lære noget. Giv den en skalle. Det kan I sgu godt,« lyder det.

Læs også:

Ifølge Victor A. Lantau handler det om lyst til at dygtiggøre sig, men også om respekt for, at uddannelsen er en gave fra andre danskere.

»Når du tager en uddannelse, er den betalt af en skat, som andre mennesker går på arbejde og tjener. Derfor skylder du de folk at yde en indsats. Alt andet er uforskammet for at være helt ærlig. Man skal gribe den mulighed, der bliver givet,« siger han.

2.’g’eren krydser fingre for, at politikerne på Christiansborg hurtigst muligt får indført krav til gymnasiet. Selv regner han med at bruge sin gymnasiale uddannelse som adgangsbillet til jura eller statskundskab.