Da Vicca Jørgensen fra den københavnske forstad Måløv brød med den gruppe venner, hun røg hash sammen med, blev hun ensom og 'rimelig venneløs.' I dag synes hun, at opgøret var kampen værd. Fredag mødes politikere og eksperter på Københavns Rådhus for at diskutere, hvilke konsekvenser en eventuel legalisering af fri hash vil have for børn og unge.
Den sommer, Vicca Jørgensen gik ud af 7. klasse, begyndte hun at ryge hash. Sammen med en veninde tog hun ind til Christiania og købte tobakken, som de havde hørt så meget om.
»Vi synes, det var spændende, og at det kunne være sjovt at prøve, men første gang oplevede vi ikke rigtig nogen effekt. Vi blev ikke skæve, så det levede ikke op til vores forventninger. Vi ville gerne prøve det igen. Nogle uger efter tog vi på ’Staden’ igen.«
Det var sommeren 2014. Vicca var 14 år gammel.
Sommer blev til efterår, og turene til Christiania blev flere. Nu var det ikke længere bare i weekenderne, Vicca og hendes veninde røg. Tit var det tre til fire gange om ugen. Hendes mor troede, hun sov hos veninderne. I virkeligheden hang hun ud i den københavnske fristad, hvor hun røg hash med sine nye venner.
»Fællesskabet betød rigtig meget. Det var hyggeligt at sidde der og ryge, og man blev glad og afslappet af det,« fortæller Vicca.
Som hun sidder der på boksmadrassen i sin hule hjemme i Måløv, er det lidt svært at se hende i pusherstreet på Christiania. De brune øjne smiler, mens hun lidt genert, men samtidig hudløst ærligt fortæller om sit møde med det euforiserende stof. Over sengen hænger en lyskæde med roser, på natbordet tikker en besked ind fra en veninde på mobilen, og på kommoden står macbook'en ved siden af parfumeflasker og makeup.
Det er unge, som Vicca Jørgensen, modstanderne af fri hash er bekymrede for. De frygter, at sårbare børn og unge meget tidligt får kontakt til et usundt miljø, som kan bringe dem ud i både kriminalitet og kontakt med hårdere stoffer.
»Hvis vi legaliserer hash’en, så sender vi samtidig et signal til vores børn og unge om, at det ikke er farligt. At vi overhovedet har den her debat viser, at vi har givet op.«
Det siger Finn Eriksen. Han røg sin første joint som 13-årig. Da han var 15, røg han det dagligt. I dag er han clean narkoman, men har en lang karriere som stofmisbruger bag sig.
Sammen med børne- og ungdomsborgmester i København, Pia Allerslev, har han taget initiativ til konferencen »Unge og hash - konsekvenserne af en legalisering?«, hvor politikere og eksperter fredag skal diskutere for og imod en legalisering af hash.
»Jeg siger ikke, at hvis man ryger hash, så bliver man tung misbruger, sådan som jeg har været. Men man åbner døren til en vej med en masse skadelige konsekvenser. Hvis du som ungt menneske begynder at ryge meget hash, bliver du efterhånden ugidelig. Pludselig passer du ikke din skole. Så kommer du ikke på gymnasiet. Og så ryger du endnu mere hash for at flygte fra virkeligheden,« siger han.
I dag arbejder han som coach og foredragsholder i sit eget firma Dukan. Han besøger skoler og forsøger at forhindre, at unge får de samme erfaringer med stoffer, som han selv har haft.
»Løsningen er oplysning, oplysning og oplysning. Det er ikke afskrækkelse, der afholder de unge fra at ryge, men kunskskab,« siger han.
Debatten om fri hash dukker op igen og igen. Overborgmester Frank Jensen og andre har flere gange foreslået, at stoffet bliver legalt i København som forsøg. Tanken er at komme bandeproblemerne og kriminaliteten, der følger med hash-salget, til livs. Modstanderne frygter derimod det stik modsatte: Et større misbrug, flere misbrugere og mere og hårdere kriminalitet. Og ikke mindst: At børn og helt unge får alt for let adgang til euforiserende stoffer.
57-årige Finn Eriksen er en af det største modstandere af en legalisering af hash. I stedet for at fjerne kriminaliteten omkring hash-markedet frygter han, at kriminaliteten blot bliver meget mere rå.
»Kriminelle mennesker vil tjene penge. Det er derfor de sælger tjald. Hvis vi tager brødet ud af munden på dem, så finder de bare en anden måde at tjene penge på. Så kaster de sig over kokainen i stedet, og så får vi meget større problemer,« lyder vurderingen fra Finn Eriksen.
For Vicca Jørgensen stoppede hash-forbruget, inden hun kom ud i et egentligt misbrug.
»I starten var det ikke min tanke, at jeg ville stoppe. Jeg tænkte ikke på det som noget stort problem.«
Det ændrede sig, efterhånden som vennerne omkring hende begyndte at forandre sig.
»De begyndte at hænge ud med nogle folk, som var kommet længere ud i et misbrug, og som måske også havde prøvet nogle andre ting. Jeg kunne se, at det påvirkede dem på en negativ måde. Det gad jeg ikke selv,« fortæller hun.
Vicca bedste veninden forandrede sig også.
»Hun blev sløv i det og tabte sig. Hendes ansigt blev meget tyndere. Til sidst brugte hun hele ugen på at finde ud af, hvordan hun skulle skaffe penge til hash.«
Indtil videre havde begge pigerne klaret finansieringen ved hjælp af deres lommepenge.
Nogenlunde samtidig fik Viccas klasse besøg af Finn Eriksen, som fortalte om, hvordan han var kommet ind i sit årelange misbrug via hashen. Bagefter tog et par af børnene kontakt til ham og fortalte, at de selv røg hash, og at de gerne ville have hjælp til at stoppe. Blandt dem var Vicca, som fik hjælp fra Finn Eriksen til at fortælle sine forældre om det.
Den tidligere stofmisbruger, klasselæreren og Viccas forældre støttede hende alle i, at hun skulle stoppe med at ryge. Det betød samtidig et brud med den vennekreds, som var sammen om at ryge.
»På en måde smider du alle dine venner. Jeg fik nogle af mine venner til at stoppe sammen med mig. Andre valgte at blive ved med at ryge,« fortæller Vicca.
Særligt hårdt var opgøret med den bedste veninde.
»Jeg gav min bedste veninde valget: Det er mig eller hash'en. Hun kunne stoppe sammen med mig, men hvis hun ville fortsætte, kunne vi ikke være venner mere.«
Viccas mor, Gry Ingerslev, blev ked af det og bekymret, da hun hørte, hvad hendes datter havde gang i, men der var ingen skideballer i luften. Tværtimod.
»Jeg synes, det var flot og modigt, at hun kom og fortalte mig det. Jeg blev stolt over, at hun havde så meget ben i næsen og turde sætte de andre stolen for døren. Især i en alder, hvor vennerne jo betyder rigtig meget,« siger hun,
»Du var rimelig venneløs i den periode. Du læste rigtig mange lektier,« siger hun, og giver sin datter et kærligt klem.
Veninden har nu også droppet hashen, og de to piger er for længst blevet gode venner igen.
De kommende måneder afslutter Vicca Jørgensen sin 9. klasse og Folkeskolens Afgangsprøve, og efter sommerferien begynder hun på gymnasiet.
