Klimaforandringerne er ikke på vej. De er i vid udstrækning over os, og vi er dårligt forberedt, lyder det dystre, nye budskab fra FNs klimapanel. Bjørn Lomborg kalder rapporten for alarmistisk og en »Disneyfortælling«.
Menneskeskabte klimaforandringer er ikke bare noget, som nørdede forskere med hovedet begravet i tabeller og computermodeller aner de svage konturer af i den klimatiske krystalkugle.
Nej, forandringerne er virkelige, de er over os, og vi er i færd med at blive taget på sengen af flere af deres negative konsekvenser - ændringer, vi selv har skabt i kraft af vores massive afbrændinger af især kul, olie og gas.
Sådan lyder et par af de største overskrifter ifølge Berlingske i den seneste rapport fra FN-klimapanelet IPCC - et koncentreret dokument, der blev offentliggjort tidligt mandag efter udmattende forsker-diskussioner i den japanske havneby Yokohama om formuleringen af snart sagt hver eneste sætning.
Bag den såkaldte »Summary for Policy Makers«-rapport gemmer sig en i alt 2.600 sider lang hovedrapport, der er udfærdiget af over 400 videnskabelige forfattere.
At dømme efter rapporten går intet menneske, intet land, ingen organisme ram forbi klimaforandringerne.
De vil lægge pres på ferskvandsressourcer i talrige egne af verden, fisk og andre havdyr i stadigt mere forsurede oceaner vil søge mod koldere havområder, og millioner af mennesker i ikke mindst Asiens kystnære storbyer risikerer at blive fordrevet af oversvømmelser, mens nordamerikanerne i stigende grad må ruste sig på ubærlige hedebølger og skovbrande.
Men den nok største alarm lyder på fødevareområdet, hvor vi ifølge IPCC i dag står mere eller mindre uforberedt på en graverende situation, som forskerne kan se i kortene allerede om 20-30 år, nemlig at det globale høstudbytte angiveligt ventes at falde snarere end stige. Og det ser især ud til at ramme helt basale fødeemner som majs og hvede.
»Inden længe vil vi være ni milliarder mennesker på planeten, og sammenholdt med klimaforandringerne og den økonomiske vækst vil det skabe et meget, meget stort pres på hele det globale fødevaresystem.«
Det siger en af den nye rapports hovedforfattere, professor dr. agro. John R. Porter fra Københavns Universitet.
»Fødevareforsyning er fuldstændig grundlæggende for vores samfund. Det er bare som om, at vi har glemt, hvor vigtigt det er. Går vi tilbage i historien kan vi se, at mangel på mad skaber krig og hungersnød,« understreger professoren i telefonen under en mellemlanding i Bangkok.
Formanden for Danmarks Klimacenter under DMI, Jens Hesselbjerg Christensen, er helt enig og siger:
»Den globale fødevaresikkerhed er meget stærkt truet på forholdsvis kort sigt. Der skal ikke megen tørke til i de store produktive områder af kloden, før der simpelthen ikke er mad nok. Det vil være en helt ny situation, for typisk har vi jo haft nogle fødevarelagre, som vi bare kunne tømme.«
Rapporten fastslår dog, at det er uhyre vanskeligt at beregne de globale økonomiske konsekvenser af klimaforandringerne, men at de på længere sigt bliver negative, er næsten hævet over enhver tvivl.
Hesselbjerg Christensen peger på et andet område, hvor man både lokalt og globalt er dårligt forberedt på klimaforandringer.
Han nævner den filippinske såkaldte supertyfon Haiyan, som lokalbefolkningen langt fra var tilstrækkelig god beskyttet imod, selv om den var grundigt varslet flere dage i forvejen.
»Verden er ikke forberedt på at håndtere flere af den slags katastrofer på samme tid. Der er ikke et tilstrækkelig stort beredskab til for alvor at kunne samle op og redde dem, der kan reddes. Og det gælder selv i den vestlige verden, hvilket orkanen Katrina i USA var et eksempel på.«
I WWF-Verdensnaturfonden fastslår klimatalsmand John Nordbo lakonisk:
»Mange har hævdet, at vi kan tilpasse os klimaforandringerne. Den nye rapport viser snarere, at vi kommer til at affinde os med forandringerne.«
Den internationalt fremtrædende danske miljødebattør Bjørn Lomborg er imidlertid stærkt kritisk over for rapporten og siger til Berlingske i telefonen fra New York:
»Den nye rapport er så alarmistisk, at den er svær at tage alvorligt. For eksempel skrev de i et tidligere udkast, at høstudbyttet ventes at stige med 14 procent pr. årti, og at det vil falde én procent som følge af klimaforandringer. Nu er stigningen på 14 procent slet ikke nævnt i deres summary, kun faldet med én procent. Men den største udeladelse er, at de skriver meget lidt om tilpasning, selv om det er helt overvældende oplagt at lægge et stort fokus der. Altså, hvis det bliver for varmt til at dyrke hvede, så dyrker man ikke hvede, men bytter til en anden og mere varmeresistent afgrøde. Landmænd er jo ikke dumme.«
Lomborg hæfter sig også ved andre forhold, der efter hans opfattelse peger på, at IPCC overvejende ønsker at fokusere på den ene, den negative, side af historien.
»Det understreger alt sammen, at vi ikke kan stole på disse folk. Det er rigtigt, at der vil komme flere hedebølger, mere ekstrem nedbør og et stigende havniveau. Men de undlader at nævne, at der også vil være færre vandknappe mennesker på Jorden og færre, der vil dø af kulde. Man er nødt til at have begge sider af historien med, for ellers bliver det til sådan en Walt Disney-fortælling,« siger han.
I den nye rapport erkender IPCC-forfatterne dog, at en stigende middeltemperatur ikke er eneansvarlig for al den dårligdom, som verden risikerer i resten af århundredet. Klimaforandringerne anskues derimod i sammenhæng med en række andre udfordringer, herunder den stigende verdensbefolkning og dens øgede forbrug af blandt andet ferskvand og fødevarer.
Danmark bliver ikke særskilt fremhævet i rapporten. Det gør til gengæld Nordeuropa og de tempererede områder i det hele taget, og her kan vi i nogen grad ånde lettet op. Ved en forholdsvis moderat global temperaturstigning på et par grader ventes høstudbyttet at gå op i vores del af verden.
Til gengæld er det usikkert, hvad der vil ske med fødevareproduktionen herhjemme, hvis den globale middeltemperatur stiger med fire grader.
»Det er der endnu ikke noget entydigt svar på,« siger John R. Porter og understreger, at en global temperaturstigning på én grad typisk modsvares af mindst to graders stigning på høje breddegrader.
Han forklarer videre, at truslen mod Danmark og dansk landbrug især er vores dybe afhængighed af import af mange fødevarer, ikke mindst sydamerikanske soyabønner til svineproduktionen.
»Hvis man i Sydamerika begynder at få mere fokus på selvforsyning end på eksport, kan det ramme os hårdt. For Danmark vil det derfor være en god forsikringspolitik at omlægge dele af landbruget til proteinafgrøder – f.eks. lupin, kløver eller hestebønner,« siger professoren, der har følgende budskab til danske forældre:
»Jeg plejer at sige til mine børn, at hvis de skal flytte, så skal det enten være mod nord eller op i nogle bjerge. I det hele taget ser Norden ud til at blive lidt af et smørhul.«
