Sommeren har ikke just levet op til sit rygte indtil videre. Og det ser nærmest ud til, at det er gået helt i kage for vejrguderne.

Således blev Langå, der ligger tæt ved Randers, indhyllet i et ret vinterligt tæppe torsdag eftermiddag.

En kraftig haglbyge kom pludseligt, og efterlod - som det ses på billedet - en ordentlig bunke hvidt nedbør.

Bygen varede 20 minutters tid og var meget lokal.

LÆS OGSÅ:

Hele landet har dagen igennem været ramt af kraftige regnbyger. Nogle steder er der faldet over 25 mm regn. Der er tilmed registreret mange skypumper og lynnedslag.

Trods det noget kolde, regnfulde og blæsende sommervejr kan vi da trøste os med, at det for år tilbage var endnu værre. Ifølge DMIs vejrarkiver er rekorden for den koldeste juli-dag forbeholdt år 1903. Her blev der målt en tænderklaprende temperatur på sølle -0,9 grader tæt ved Aarhus.

Har du billeder af det hvide nedbør, så send dem til 1929@bt.dk

LÆS OGSÅ: