DSB melder om mange forsinkelser i dag, og på grund af den kommende snestorm bliver flere toge aflyst. DSB håber dog, at alle togpassager når hjem til jul.

DSB lider også under det kolde vejr og melder om flere forsinkelser over hele landet i dag.

- Der er mange forsinkelser ligesom alle andre steder. Vi kæmper i øjeblikket især med den ekstreme kulde, siger Tony Bispeskov, trafikinformationschef i DSB til bt.dk.

Forsinkelser gælder både regionaltoge eller S-togene, og derfor opfordrer Tony Bispeskov, at togrejsende orienterer sig på DSBs hjemmeside, inden de tager af sted.

Senere i dag og i aften vil et stormvejr ramme især de sydøstlige egne med sne og snefygning. Derfor har DSB allerede på forhånd valgt at aflyse en del regionale toge med afgang i morgen - dagen, som er den største og mest travle rejsedag i julen.

- Vi er nødsaget til at aflyse nogle toge, for til gengæld at være i stand til at køre til tiden for de andre toge, forklarer Tony Bispeskov. 

Det er over hele landet, at regionaltoge bliver aflyst, og lige nu er DSB i gang med at lave en ny køreplan, som vil ligge klar senere i dag på DSBs hjemmeside.

Indtil videre er der ingen ændringer med InterCity-togene, som alle gerne skulle køre til tiden eller med meget lille forsinkelse.

- Vi har ikke lavet nogen ændringer på de toge, der kører tværs over landet. Det kan godt være, der vil være nogle forsinkelser. Det kan jeg bestemt ikke afvise, men der vil hvert fald ikke være nogen aflysninger på forhånd.

DSB håber stadig, at vejret ikke vil forhindre togrejsende i at komme hjem til jul og opfordrer igen alle til at være tålmodige.

- Tag af sted i god tid og tag det gode julehumør med.

Du kan følge med i tog-situationen på dsb.dk eller rejseplanen.dk, der løbende vil blive opdateret med ændringer og aflysninger.