Københavns halvmarathon 2017 blev et til mindebogen. Farlige vejrforhold satte nemlig en stopper for løbet, før alle løbere nåede i mål.
»Man burde holde halvmarathon hver dag, hvis vejret er så godt hver gang,« lød det fra en af de mange publikummer, der stod linet op og klar til at heppe på de 22.000 løbere, mens solen stadig skinnede over København fra en skyfri blå himmel. Havde han vidst, hvad der var i vente, havde han nok holdt sine tanker for sig selv.
Kort tid efter, at de første løbere begyndte at krydse målstregen, samlede mørke skyer sig nemlig over målfeltet på Østerbro, og massive mængder af regn og hagl efterfulgt af kraftig lyn og torden begyndte at vælte ned.
Løberne fortsatte ufortrødent deres tur mod målstregen, og de mest dedikerede tilskuere strammede regnslaget ekstra godt om sig og heppede videre på sidelinjen. Resten søgte dog læ i nærliggende kiosker, butikker og under halvtag, og speakerne måtte råbe ekstra højt i mikrofonen for at holde stemningen i top.
Farlige vejrforhold satte en stopper for løbet
Men pludselig blev der stille.
»Der er sket eller andet,« kunne man høre flere bekymrede publikummer hviske til hinanden, mens de ventede på en melding fra speakerne. Den kom dog aldrig. Et lynnedslag havde nemlig ramt to personer i målfeltet og skabt strømnedbrud, så hverken højttalere eller storskærm fungerede.
Da strømmen vendte tilbage efter knap en time, var det med meldingen om, at løbet blev aflyst, på trods af at alle løbere endnu ikke var i mål.
»På et tidspunkt fik politiet en melding fra DMI, der lød på, at der var risiko for endnu et voldsomt lynnedslag. Den risiko, ville vi ikke tage, så vi valgte at aflyse løbet,« siger Dorte Vibjerg, som er direktør i Sparta, der arrangerer løbet og tilføjer:
»Det er utrolig ærgerligt, at vejret skulle sætte en stopper for så festligt et arrangementet, og at det sluttede, som det gjorde, men vores førsteprioritet var selvfølgelig deltagerne og tilskuernes sikkerhed.«
Våde tilskuere og løbere
Sanne Spanheimer, 37, København.
Hvordan var det at løbe under i det voldsomme vejr?
»Lige da det begyndte at regne, var det meget forfriskende, men det var nogle rimelig store vandpytter, man skulle sjappe igennem på sin vej til målstregen, og løbeskoene blev en del tungere, så det var en meget speciel oplevelse«
Hvad synes du om, at tilskuerne blev ved med at bakke op?
»Det er så fedt, at folk har valgt at blive herude og heppe på trods af det dårlige vejr. Man løber bare bedre med opbakning fra familie og venner.«
Katrine Klestrup Hansen, 31 år, København
Hvordan var det at løbe i det voldsomme vejr?
»Det var en vanvittig oplevelse. Især til sidst, hvor der ikke var nogen vej udenom, og man skulle kæmpe sig gennem vand, der stod op over anklerne. Jeg har løbet en del halvmarathons, men det her er helt sikkert det mest mindeværdige.«
Hvad tænker du om, at de har valgt at aflyse løbet, inden alle er i mål
»Det er mega ærgerligt, at det ikke er alle, der får lov til at afslutte. Jeg har en søster, som også løber, og jeg ved ikke, om hun er nået i mål endnu. Man kan ikke lade være med at tænke: Hvorfor kan de ikke lige få lov til at løbe igennem, men samtidig forstår jeg jo godt, at de aflyser.«
Christina Refstrup, 29 år, Skovlunde og Sus Vindberg Petersen, 29 år, København
Hvordan har det været at være tilskuer?
»Det er klart, at vejret tager lidt af glæden, og at man fryser lidt, men der har været virkelig god stemning, og det er fedt at opleve, at der er så mange, der bakker op.«
Hvad tænker i om, at de har valgt at aflyse løbet, inden alle er i mål
»Man står lidt og håber på, at man ser de sidste komme i mål. Mange af dem vi kender har trænet længe, og det ville være ærgerligt, hvis de ikke når igennem. Især fordi de er så tæt på mål.«
Helene Jensen på 44 år, Rikke Jensen på 15 år og Kasper Kertesz på 28 år
Hvordan har det været at være tilskuer?
»Det har været sindsygt. En helt vild oplevelse på grund af vejret.«
Hvad tænker i om, at de har valgt at aflyse løbet, inden alle er i mål?
»Det kan jo nærmest ikke blive værre, så det er virkelig synd for dem. Flere af dem vi kender, løber deres første halvmarathon, så de er nok kede af at skulle gå herfra uden deres medalje.«
