Skat har en direkte interesse i at lukke sunde virksomheder for at få nedbragt en gigantisk gæld, som danskerne skylder det offentlige.
Skylder en virksomhed en million kr., kan det altså paradoksalt være en fordel for Skat at lukke den i stedet for at finde en afdragsordning, der i sidste ende vil kunne indbringe penge til statskassen - fordi gælden til Skat forsvinder, efter en virksomhed er lukket.
Det kan forklare, hvorfor flere rentable virksomheder, som BT har været i kontakt med, pludselig, er blevet mødt med et urealistisk betalingskrav fra Skat.
Eksempelvis den 49-årige Eigil Vittrup, der i 2011 tilbød Skat at betale 500.000 kroner for at få bugt med en gammel skattegæld på 1.075.000. Skat sagde dog 'nej' og krævede minimum 700.000 kroner. Et beløb Eigil ikke kunne betale, hvorefter Skat erklærede ham konkurs.
- I stedet for at lave aftaler med de sunde virksomheder og få penge i kassen, lukker man dem. Det er dybt godnat. Året før de lukkede mig, da betalte jeg 315.000 kroner i skat, siger en forundret Eigil Vittrup til BT, der også var parat til at lave en betalingsordning med Skat for det resterende beløb.
Skat har de senere år været under massiv politisk kritik, fordi man ikke har været gode nok til at inddrive de penge, som borgere og virksomheder skylder det offentlige.Sidste år fik Skat direkte kritik af Rigsrevisionen, fordi gælden til offentlige var løbet løbsk, mens skatteminister Holger K. Nielsen i 2013 meldte ud, at inddrivelse af gæld var en Skats helt store udfordringer.
I 2012 havde Skat en restance på intet mindre end 79,1 mia. kr.
Men som BT i dag kan fortælle, kan Skat altså med fordel lukke virksomheder, der har et udestående med Skat, selv om det i Eigil Vittrups tilfælde faktisk er et kæmpe tab fra statskassen.
Skat oplyser til BT, at 'når boet er afsluttet, afskrives restbeløbet...' '...i det der ikke længere er nogen skyldner.' Med andre ord: Når skyldneren ikke findes mere, forsvinder gælden. Og det 'pynter' alt andet lige på Skats inddrivelsesstatistik.
Dette kræver dog, at der er ingen i virksomheden, som hæfter personligt for gælden, der ellers kan flytte med.
Skat har tidligere fået kritik for at være for kreativ med statistikkerne. I 2007 kritiserede Statsrevisorerne cheferne i Skat for at indhente bonusser ved at få det til at se ud som om, at de var bedre til at inddrive restancer, end tilfældet egentlig var.
Metoden var, at man flyttede gæld over i en såkaldt 'ikke inddrivelig' gældspulje. En gæld kan f.eks. blive umulig at inddrive, når en virksomhed, der skylder Skat penge, går konkurs.
Fordelen var, at frem til 2012 figurerede denne pulje slet ikke på Finansloven, hvor Skat måles på, hvor meget gæld de har drevet ind.
Skats udestående i form af 'ikke inddrivelig' gæld er vokset fra 15,2 mia. kr. i 2008 til 27,7 mia. kr. i 2012.
Skat oplyser til BT, at gælden er steget på grund af krisen, og man afviser desuden, at der spekuleres i at fjerne den kritisabel store gæld ved at erklærer virksomheder konkurs.
- Det er ikke Skats opgave at virke som egentlig finansieringsvirksomhed, men Skat kan på visse betingelser indgå kortvarige betalingsordninger med igangværende virksomheder, skriver blandt andet Jens Sørensen, direktør for Skats Inddrivelse.
