En vandrefalk er blevet skudt ned ved Tappernøje.
En vandrefalk er blevet skudt ned ved Tappernøje. Foto: MORTEN JUHL

En vandrefalk er blevet skudt ned med jagtgevær i Tappernøje på Sydsjælland.

Det oplyser Mern Vildtplejestation på Facebook.

'Fuglen var i live da jeg kom, men døde kort efter af sine skader,' skriver Vildtplejestationen i opslaget.

Artiklen fortsætter under opslaget.

Fuglen er ramt af hagl og blev fundet søndag den 14. august.

Biolog Knud Flensted fra Dansk Ornitologisk Forening er ked af, at folk tilsyneladende jager den sjældne, danske fugl.

»Vi er rigtig kede af, at nogen vil dræbe vores sjældne rovfugle. Der er tale om en meget sjælden ynglefugl – og det kan ikke være rigtigt, at nogen går på jagt efter den,« siger Knud Flensted til TV 2 Øst.

Ifølge biolog Knud Flensted yngler omkring 20 par vandrefalke i Danmark i år. Tidligere har fuglen ellers været en udryddet art, men i 2001 vendte den tilbage til landet.

kleinkig

TV 2 Øst skriver, at fuglen sandsynligvis er en unge fra et af de danske fuglepar, og den er sandsynligvis blevet skudt, mens den fløj.

Flere fugle dræbt

Desværre er det ikke første gang, at en sjælden rovfugl er skudt ned omkring Tappernøje.

Den 15. juli fik Mern Vildtplejestation bragt en rørhøg ind, som viste sig at have hagl i kroppen. Fuglen var også skudt ned i Tappernøje, og der kan muligvis være en sammenhæng mellem sagerne, skriver Vildtplejestationen på Facebook.

Derfor opfordres folk til, at man melder det til politiet, hvis man ved, hvem der står bag fugledrabene.

 

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 0 kr.