Det er et brud på regelsættet, når vagtlæger udleverer recepter på antibiotika til patienter, de ikke har tilset først, mener direktøren for Lægevagten i Region Hovedstaden.
Læger bør altid undersøge deres patienter, hvis det er muligt, før de sætter deres underskrift på en recept til den syge. Dermed sikrer de, at patienterne får den rette type behandling og den korrekte mængde medicin. Men sådan går det ikke altid, skriver Politiken.
Sidste år udskrev vagtlægerne i Region Hovedstaden hele 40.906 recepter på antibiotika uden at tilse patienten, men blot efter en samtale i telefonen. Det svarer til 30 procent alle antibiotikarecepter, som Lægevagtens udleverer, og det er alt for mange. Sådan lyder det fra Jørgen Rem, som er direktør for Lægevagten i Region Hovedstaden.
- Det her går imod vores regelsæt. Man udskriver ikke antibiotika i telefonen, medmindre der er tale om en sikker øjenbetændelse eller en sikker blærebetændelse. Det er stort set de eneste to tilstande, hvor vi kan acceptere at udskrive telefonrecepter, siger han til Politiken.
20.537, som er halvdelen af de patienter, der fik en antibiotikarecept via telefonen i 2011, modtog den, så de kunne få en behandling af urinvejsinfektion. Men det er også for mange, mener Jørgen Rem, for i telefonen kan lægerne ikke afgøre, om sviende vandladning bunder i, at urinvejen er inficeret, eller om det er noget andet.
Også i Region Midtjylland er antallet af recepter på antibiotika udskrevet efter en telefonsamtale meget højt. Her blev der i 2011 sat lægelig underskrift på 42.362 recepter, hvilket er 43 procent af det samlede antal.
Tallene alarmerer fungerende sundhedsminister Pia Olsen Dyhr (SF), og hun opfordrer derfor Sundhedsstyrelsen til at tage affære.
- Der står krystalklart i Sundhedsstyrelsens retningslinjer, at antibiotika generelt ikke må ordineres via telefon. Jeg mener, at der er behov for, at Sundhedsstyrelsen indskærper retningslinjerne over for vagtlægerne, siger hun til Politiken.
