En kran monteret på en lastbil smadrede mandag eftermiddag ned i et hus i Vedbæk nord for København.

Det må have været noget af et syn, da lastbilen pludselig væltede til siden og mobilkranen bragede ned igennem taget på huset, som ligger på Høbjergvej i Vedbæk. Kranen var ved at løfte et vinduesparti, da den pludselig tippede til siden. Heldigvis er der ingen tilskadekomne.

Klik her og se mere tv på localeyes.dk

Nordsjællands Politi fik opkaldet om episoden ved 16-tiden mandag eftermiddag og var hurtig fremme:

»Der kom heldigvis ingen til skade. Beboerne var gået udenfor huset for at se kranen i aktion,« siger vagthavende ved Nordsjællands Politi.

Politiet har afspærret stedet, der nu bliver undersøgt nærmere, oplyser Nordsjællands Politi til bt.dk.