Veteranbilentusiaster over hele Danmark - og fra udlandet - slikker sig i disse dage om munden. De står klar med det helt store checkhæfte i bestræbelserne på at vinde budkrigen om eller flere af de ni unikke veteranbiler fra 'Nordsøsamlingen', som er blevet sat til salg hos Lauritz.com.

Der forventes at blive intens kamp om flere af de både velholdte og meget sjældne biler. Blandt Nordsøsamlingens perler er en Studebaker President fra 1930, som kan ende med at indbringe sælgeren mere end de 600.000 kr., den er vurderet til. Der er således kun seks eksemplarer tilbage af bilen i hele verden, forklarer sælgerens søn, Jonas Greve til BT.

»Alle bilerne er i rigtig god stand. De er helt komplette og helt originale. Det gælder alle delene,« forsikrer han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Studebaker President. Årgang 1930. Vurdering: 600.000 kr.
Studebaker President. Årgang 1930. Vurdering: 600.000 kr. Foto: Jonas Greve
Vis mere

Hele samlingen er vurderet til over 3,5 millioner kroner, men kan ende med at indbringe endnu mere.

Bilerne endte hos Jonas greves far ad omveje. Han er i familie med veteranbilentusiasten Erik Falsøe Jacobsen, som var direktør og ejer af Nordsøværftet i Ringkøbing. Ved indkøb af biler både i Danmark og udlandet opbyggede han nidkært veteranbilsamlingen, og han passede og plejede dem, som var de hans egne børn. Samlingen af de ni velholdte veteranbiler har fået sit navn efter Nordsøværftet, der lukkede i 1997.

Artiklen fortsætter under billedet.

Locomobile 48. Årgang 1917. Vurdering: 600.000 kr.
Locomobile 48. Årgang 1917. Vurdering: 600.000 kr. Foto: Jonas Greve
Vis mere

Tre år før værftet lukkede, overgik Nordsøsamlingen til Jonas Greves far, som ønsker at være anonym.

»Da Erik Falsøe Jacobsen døde, overtog hans kone bilerne. Men hun fik ikke passet og plejet dem, på samme måde, som han gjorde. Så min far overtog den opgave, og da hun så døde, fik han bilerne,« forklarer Jonas Greve.

Artiklen fortsætter under billedet.

(Nr. to fra venstre) Studebaker Commander Cabriolet. Årgang 1929. Vurdering: 550.000 kr.
(Nr. to fra venstre) Studebaker Commander Cabriolet. Årgang 1929. Vurdering: 550.000 kr. Foto: Jonas Greve
Vis mere

Det var kærlighed ved første blik, da Jonas Greves far overtog de ni veteranbiler. Han brugte dem om søndagen, kørte bryllupstur i en af dem, brugte dem til konfirmationer og plejede dem i Erik Falsøe Jacobsens ånd. Men medaljen havde en bagside, som til sidst kom til at overskygge glæden ved bilerne.

»Til sidst blev det for meget af det gode med besøg fra bilentusiaster og bilklubber. Der kom besøg hver fredag, lørdag og søndag, og det lagde beslag på al hans fritid,« siger Jonas Greve.

fsadfasdsa

Artiklen fortsætter under billedet.

Packard 443 Cabriolet de Ville. Årgang 1928. Vurdering: 400.000 kr.
Packard 443 Cabriolet de Ville. Årgang 1928. Vurdering: 400.000 kr. Foto: Jonas Greve
Vis mere

Derfor var Nordsøsamlingen pludselig som sunket i jorden.

»Min far endte med at sige, at bilerne var solgt, så han kunne slippe for de mange besøg. Han stoppede også med at køre ture i dem. Siden har de stået gemt væk i en lade,« siger Jonas Greve.

Artiklen fortsætter under billedet.

(Forrest) Plymouth PC. Årgang 1934. Vurdering: 275.000 kr.
(Forrest) Plymouth PC. Årgang 1934. Vurdering: 275.000 kr. Foto: Jonas Greve
Vis mere

Men efter 10 år i glemslen, er de ni veteranbiler dukket op igen. Denne gang gør ejeren dog alvor af ordene og sælger dem.

»Min far har indset, at han ikke bliver glad for bilerne på samme måde som før. Bilerne er sat på auktion for at de kan få den kærlighed, de fortjener,« fortæller Jonas Greve.

Artiklen fortsætter under billedet.

Chrysler Imperial Sedan CG. Årgang 1931. Vurdering: 350.000 kr.
Chrysler Imperial Sedan CG. Årgang 1931. Vurdering: 350.000 kr. Foto: Jonas Greve
Vis mere

Interessen for de ni veteranbiler er kæmpestor. Både fra ind- og udland. Allerede få timer efter at Lauritz.com havde åbnet for bud, var der budt over 150.000 kr. for flere af dem.

Både Jonas Greves far og den oprindelige ejer af Nordsøsamlingen, Erik Falsøe Jacobsen, havde deres favoritter blandt de biler, som nu er sat til salg.

»De var begge to meget glade for Studebaker President’en og Packard’en. Erik har kørt veteranbilløb i dem,« siger Jonas Greve.

Artiklen fortsætter under billedet.

Buick Limousine Special 4 dørs. Årgang 1937. Vurdering: 250.000 kr.
Buick Limousine Special 4 dørs. Årgang 1937. Vurdering: 250.000 kr. Foto: Jonas Greve
Vis mere

Faderen har ifølge Jonas Greve ikke nogen planer for, hvad han vil bruge de flere millioner, som Nordsøsamlingen forventes at indbringe.

Buick 90 Standard. Årgang 1928. Vurdering: 300.000 kr.
Buick 90 Standard. Årgang 1928. Vurdering: 300.000 kr. Foto: Jonas Greve
Vis mere