En ny Gallup-undersøgelse viser, at 45 procent af de 18-35-årige ville fravælge DR, hvis det indebar, at de kunne slippe for at betale licens. Det kan blive en udfordring for det danske demokrati, siger DRs generaldirektør.
I foråret bankede det på Maria Lykke Bordorffs gadedør. Udenfor stod en venlig dame iført en rød postbudslignende jakke. Hun rakte sit DR-licensskilt frem og afkrævede Maria Lykke Bordorff en forklaring på, hvorfor hun ikke havde betalt licens. Inden Maria fik formuleret et modspørgsmål om, hvorfor hun skulle det, når hun nu ikke var bruger af DRs service, havde DR-medarbejderen på en medbragt computer tilmeldt hende til licensordningen og var gået sin vej. Maria Lykke Bordorff er ikke alene om at være frustreret over den tvungne licensbetaling til DR, skriver Berlingske.
Ifølge en undersøgelse, som TNS Gallup har lavet for Berlingske, ville 45 procent af de 18-35-årige fravælge DR, hvis det dermed gjorde det muligt at slippe for den årlige medielicens på 2.436 kroner. For alle aldersgrupper er tallet 29 procent.
Tallene overrasker ikke Maria Lykke Bordorff, der ser sig selv som en del af en generation, hvor DR ikke er hovedpulsåren, hvad medier angår.
»Man følger forskellige nyhedskilder og blogs på nettet, og så er der jo Netflix, som flere og flere også gør brug af. Facebook og YouTube kommer vi vel heller ikke uden om som alternativer til fjernsynstiden,« siger Maria Lykke Bordorff, der hellere vil bruge penge på avisabonnementer.
23-årige Rasmus Brygger, der er formand for Liberal Alliances Ungdom, er en anden af dem, der skyr Danmarks første TV-kanal.
Han har aldrig skjult, at han har været licensnægter, og da han på et tidspunkt modtog en regning på 7.000 kroner i ubetalt licens, afbrød han forholdet endegyldigt. Han har aldrig siden betalt en øre til DR.
»Man kan roligt undlade at betale«
»Man kan roligt undlade at gøre det, for selv om man ikke betaler licens, har det ingen konsekvenser,« siger Rasmus Brygger.
»Jeg synes principielt, at det er forkert, at man skal tvinges til at betale for noget, man ikke bruger, og det overrasker mig ikke, at så stor en andel af de unge ikke ønsker at betale licens. Jeg opfordrer ikke til, at man bryder loven, men kender mange i min aldersgruppe, der ikke betaler,« siger han.
Hans modstand mod DR skyldes kanalens indhold, men bygger også på en principiel overvejelse.«DR lever ikke op til sin egen public service-forpligtelse om at levere upartisk oplysning til borgerne. Journalistikken er ensidig, og tanken om at der skal være en »nationssamlende instans«, der kan sætte en dagsorden for engagerede borgere er komisk, når man kan se, at det, som bliver falbudt med det sigte, er »X Factor« og andre underholdningsprogrammer,« siger han.
»Enhver kan oplyse sig selv«
Men uanset om DR sadlede helt om, hvad angår balancen mellem oplysning og underholdning, er licensbetalingen i hans øjne forkert i et overordnet perspektiv.
»Tiden er ganske enkelt løbet fra hele tanken om public service. Den stammer fra en tid, hvor ikke alle formodedes at have adgang til information om samfundet eller ikke havde råd til det, men det har alle jo i dag. Enhver kan oplyse sig selv efter egne behov ved at søge informationer på nettet,« siger Rasmus Brygger.
DR3 tager udgangspunkt i unges liv
Gallup-undersøgelsen får den bekymrede mine frem hos DRs generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, men hun kan dog selv fremlægge en undersøgelse, der viser, at 96 procent af alle danskere bruger et af DRs tilbud i løbet af en uge.
Samtidig fremhæver hun, at DR på radio har godt fat i de unge, blandt andet med 2,3 millioner unge P3-lyttere hver uge.
»Når det så er sagt, så har vi selvfølgelig en udfordring, hvad angår de unge, og det har vi haft i mange år. Vi har ikke været gode nok til at lave et tilstrækkelig stærkt public service-tilbud til de unge på TV. Men det spejler en tendens, der går igen over hele Europa. Og det er selvfølgelig også derfor, at vi har lavet DR3, der tager udgangspunkt i de unges virkelighed med emner, som de kommercielle kanaler ikke dækker,« siger Maria Rørbye Rønn.
Undersøgelsen vækker politisk bekymring, men udløser ikke krav om at gøre medielicensen frivillig. Venstres og Socialdemokraternes medieordførere, Ellen Trane Nørby (V) og Mogens Jensen (S), ser begge med alvor på den høje andel af unge, der ville fravælge DR.
Ellen Trane Nørby kalder det en »kæmpe udfordring« for DR at få de unge seere tilbage til skærmen, og at det understreger DRs behov for at skille sig ud fra de kommercielle kanaler.
Tidligere på året kritiserede hun, sammen med andre borgerlige politikere, DRs forsøg på at indfange de yngre seere med netop DR3, idet politikerne mente, at DR3 gik de kommercielle kanaler i bedene.
Men frafaldet er et dybere problem end bare at tilrettelægge programfladen efter de unges smag, siger hun.
»At 45 procent af de 18-35-årige vil undvære DR, hvis de kunne slippe for licens, viser, at de unge har et andet medieforbrug end de ældre, og det udfordrer DR. Derfor er det også vigtigt, at DR finder den rigtige løsning med nettet. Den yngre generation er vokset op med gratis indhold på nettet, og de er ikke vokset op med et DR, der kun er TV og radio. De er vokset op i en virkelighed, hvor medierne er smeltet sammen, og hvor man deler nyheder via de sociale platforme og i langt højre grad shopper rundt mellem tilbud,« siger Ellen Trane Nørby.
»Vigtigt at DR har et stærkt tilbud«
Socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen, påpeger, at andelen af unge, der udtrykker licensmodvilje i en spørgeundersøgelse, formentlig er højere end den andel af unge, der rent faktisk ville fravælge DR, hvis de havde en reel mulighed for det.
»Det understreger for mig, at det er vigtigt, at DR har et stærkt tilbud til børn og unge. Hvis det bliver tydeligt for dem, at der også er tilbud til dem i DR, så vil det tal komme ned. Det er ikke tilfredsstillende, at så stor en del at de unge svarer sådan, men det er omvendt heller ikke et stort problem,« siger Mogens Jensen.
Medieforsker ved Danmarks Journalisthøjskole Lars Kabel siger, at undersøgelsen stadfæster en tendens, der har været længe undervejs og handler om, at de unge ganske enkelt er en anden slags medieforbrugere end de ældre, der føler sig tryggest foran TV-skærm og kaffebord.
»Andelen af unge, der ville fravælge DR, udgør mere end en udfordring for DR; det er et kæmpeproblem. Samlet set er de unge mere medieforbrugende, end nogen tidligere generation har været, og derfor tror jeg ikke, at der er tale om, at DRs indhold bliver vurderet her. Tallet viser først og fremmest, at de unges medieforbrug udgør en anden palette end klassisk broadcast. DR er jo stadig i betydeligt omfang en massekommunikerende virksomhed, mens de unge er socialt interagerende omkring deres medieforbrug,« siger Lars Kabel.
Den tidligere planchef hos DR, Anne Stig Christensen, der for nylig skiftede til TV 2 og stillingen som programdirektør, tolker Gallup-undersøgelsen med omtrent samme øjne.
De unge webbrugere er svære at indfange for de traditionelle broadcast-stationer, og derfor er hun tilfreds med, at hendes nye arbejdsplads er gået i gang med den teknologiske overgang, hvor TV 2s programmer bliver bredt ud til nye platforme som tablets og mobiltelefoner. Her kan de unge mod betaling se de samme programmer, som deres forældre ser i det traditionelle flow-TV format.
»Her forestår ganske vist endnu en kamp for at fange de unges opmærksomhed i forhold til alle de andre tilbud på internettet,« siger hun.
DR og TV 2s parallelle anstrengelse for at tiltrække de unge seere peger på et problem, der stikker endnu dybere end den nuværende seer-tvekamp mellem de to kanaler, siger hun.
»Hvilke oplevelser får du, hvis du kun surfer rundt på nettet? Du får aldrig de store udfoldede historier om samfundet, og det påvirker uundgåeligt din opfattelse af, hvordan verden hænger sammen,« siger Anne Stig Christensen.
I DR kalder generaldirektør Maria Rørbye Rønn afvandringen til internettet en udfordring for det danske demokrati, hvis alle kun får indhold fra andre dele af verden, og danskerne ikke har noget, der samler dem som nation. »Derfor er det rigtig vigtigt, at både private medier og public service-medier evner at sikre, at dansk indhold har gennemslagskraft, og at der er medier med afsæt i danske værdier og dansk kultur, som evner at samle hele befolkningen. Dér har vi en fælles udfordring i at kigge fremad og skulle løse det. Derfor er vi også optaget af at give de næste generationer af børn og unge et godt dansk public service-tilbud for at få dem med i fællesskabet og gøre dem til en del af debatten,« siger Maria Rørbye Rønn.
