En ny opgørelse viser, at 19 ud af 20 unge er blevet optaget på det gymnasium, de havde som første prioritet. Tallet kan dog ændre sig efter debat om, at elever med anden etnisk baggrund skal fordeles mere lige

Da tusindvis af gymnasieelever sidste måned fik besked om, hvilket gymnasium de skal starte på efter sommerferien, var det for langt størstedelen gode nyheder.

En ny opgørelse fra Danske Regioner viser, at 95 procent af alle nye elever i det almene gymnasium til august har fået deres første prioritet opfyldt, og det glæder Næstformand i Danske Regioner, Stephanie Lose.

»Jeg er rigtigt glad for, at det er faldet sådan ud, for det betyder rigtigt meget for den enkelte at komme ind på det gymnasium, man har ønsket«.

Flere elever kan få nej til drømmegymnasiet i fremtiden

Men i fremtiden bliver det måske ikke blot kapacitetsspørgsmål, der bliver afgørende for, om gymnasieelever får ja til drømmeuddannelsen. Forhenværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby gik i 2016 i gang med at udarbejde en bekendtgørelse med nye regler for fordeling af elever på gymnasierne i kølvandet på en debat om såkaldte ghettogymnasier.

Og det kan give rigtig god mening at sørge for, at eleverne bliver fordelt mere lige på landets gymnasier, mener tiltrædende formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Jens Philip Yazdani.

»Vi synes, at der især i de store byer er en uheldig tendens til, at der bliver lavet nogle meget polariserede gymnasier. Det synes vi er ærgerligt, for det er med til at skabe læringspotentiale, at man får lov til at møde holdninger og synspunkter, der er anderledes fra dem, man selv har«, siger Jens Philip Yazdani, der understreger, at det samtidig også er rigtigt vigtigt for den enkelte elev, at man frit kan vælge gymnasium.

»Det er en svær balancegang, og vi har ikke noget fast politik på området. Vi har talt om, hvorvidt det ville give mening at have en maks grænse for, hvor skæve gymnasierne må være på baggrund af det samfund, de afspejler«, siger Jens Philip Yazdani og fortæller, at man i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning godt ville kunne leve med, at det var 15 ud af 20 elever frem for 19 ud af 20, der fik deres første prioritet opfyldt, hvis det betød, at gymnasieklasserne blev mere lige sammensat.