»Klokken har passeret 2 om natten. Jeg lagde mig til at sove for 4 timer siden, men uden held. Jeg har for to dage siden meldt mig ud af Universitetet, for jeg har ikke råd til at gå der.«
Sådan begynder 23-årige Dijana Jonjic sin mail til BT. Fra 2011 til 2013 læste hun på Syddansk Universitet i Odense, hvor hun også bor.
Her valgte hun at droppe ud af studiet. Da hun begyndte på en frisk efter sommerferien i år på Syddansk Universitet i Slagelse, fik hun et chok. SUen for hjemmeboende studerende var faldet markant. Fra 2.935 kroner til en grundsats på 916 kroner om måneden før skat.
Derfor følte hun sig tvunget til at droppe ud igen. Hendes økonomi hang ikke sammen under den nye SU-reform, fortæller hun, da BT kontakter hende.
De 578 kroner om måneden, som Dijana Jonjic har efter skat, skulle dække de faste udgifter som transport mellem Odense og Slagelse, mobilabonnement og køb af bøger til uddannelsen.
De tre udgiftsposter udgjorde tilsammen 1.104 kroner om måneden. Derfor måtte hun nedprioritere ting på grund af økonomien.
Et ungdomskort fra hjemmet i Odense til uddannelsesstedet i Slagelse kostede 672 kr. pr. måned for Dijana Jonjic.
Hun gik ikke til tandlæge og købte kun tøj på tilbud. Hun skulle dog ikke betale for mad eller betale husleje til sine forældre, da hun på ingen måde var i stand til det, fortæller hun.
Tankerne om økonomien påvirkede hende meget.
»Den sidste måneds tid har jeg lidt af angstanfald. Angst for hvordan jeg skal komme igennem studiet og betale mine regninger med den støtte, vi studerende nu får.
Jeg ligger roligt i min seng, alt er godt, men så snart én enkel tanke ryger over på studiet, begynder mit hjerte pludselig at banke hårdt, og det snurrer helt ud i mine fingre.
Jeg skal minde mig selv om at tage dybe indåndinger, og at alt nok skal gå, men samtidig med at jeg udtaler ordene, til tider højt, frygter jeg for mit helbred. Jeg frygter, at jeg får et hjertestop, så ondt som det gør.
Mine fingre bliver følelsesløse, og det strammer i brystkassen. Sådan har det været næsten hver enkel nat i over en måned.
Nogen kan tro, at jeg overdramatiserer, men det er sandheden - det er min fremtid, det handler om, og jeg er bange for, at jeg ikke kommer videre,« skriver hun i mailen.
Dijana Jonjic fortæller, at hun nu står uden en uddannelse og er presset ud på arbejdsmarkedet. Hun har fået arbejde på et lager, hvor hun har arbejdet inden hun gik i gang med studiet efter sommerferien.
»Men jeg er bange for, at det er der jeg fast vil ende, som ufaglært, fordi jeg ikke havde råd til at fortsætte mit studie.
Jeg er slået ud. Håbet er taget fra mig, og jeg føler ikke, politikerne lytter. Det gør fysisk ondt ikke at vide, hvordan min fremtid vil udvikle sig. At falde grædende i søvn har været min virkelighed lige siden reformen,« skriver Dijana Jonjic.
Til studiestart fortalte vejlederne, at vi skulle finde et arbejde. For selvom det er et fuldtidsstudie, vil der være tid til at arbejde, da der ikke er mødepligt hver dag, fortæller Dijana Jonjic.
Hun har også prøvet at kombinere studiet med et arbejde ved siden af. Men det fungerede ikke for hende, fortæller hun.
»Jeg var alt for udmattet og havde brug for at slappe af. Jeg faldt i søvn med hovedet på bogen, eller med den ved siden af mig. Kroppen og sindet var alt for drænet til at læse. Det, jeg nåede at læse, kunne jeg ikke huske, så jeg brugte til sidst længere tid på at tage flere noter, end jeg reelt fik læst. Jeg er et menneske - ikke en robot,« siger hun til BT.
»Vi kan ikke arbejde så meget, som der forventes, for vi skal læse! Og det vi læser, skal vi have ro til at studere grundigt for at forstå og huske det, ellers klarer vi os ikke igennem!
Hvorfor skal dét at læse være en straf? Jeg håber, at der lyser en pære op for vores kære politikere. Stramningerne er simpelthen for hårde. Den pris vi skal betale er for høj! Giv os vores SU tilbage! Jeres forsøg på at spare er allerede begyndt at skubbe os ud af uddannelsessystemet! Det her er et desperat råb om hjælp fra én, der har måttet opgive studiet, på grund af jeres reform!« skriver Dijana Jonjic.
